Womens Weekend i Blokhus

Womens weekend

august 10, 2018

En weekend fyldt med aktiviteter og forkælelse kun for kvinder

 

Womens weekend

En af de største weekender i Blokhus nærmer sig med hastige skridt. Den 31. august - 2. september løber Women’s Weekend nemlig af stablen for sjette år i træk.

Og igen i år er programmet spækket med gode, sjove, hyggelige og spændende arrangementer for kvinder i alle aldre.

Underholdning med Huxi Bach, Tastewalk Exclusive, Mountainbiketur, Kunstmarked og Magic Trylleshow med Kim Andersen er bare nogle af højdepunkterne i denne festlige weekend for kvinder i badebyen Blokhus.


Spændende smagsoplevelser og underholdning

Weekenden kickstartes med en Taste-Walk fredag den 31. august. Her kan du komme med på en eksklusiv og fornøjelig rundtur i byen fredag aften, hvor der er mulighed for at smage på forskellige våde specialiteter og "Women Bites" ved udvalgte beværtninger, butikker og restauranter. Der bliver masser af underholdning. Billetter sælges til 200 kr./person.

Køb billet til Taste-walk


Taste Walk Womens Weekend

 

Comedy med Huxi Bach og sensommerbuffet

Lørdag aften går det løs med underholdning ved Huxi Bach i Kulturhuset Blokhus. Allerede kl. 17.00 åbnes dørene til en festlig underholdningsaften med selveste Huxi Bach. Bobler i glassene og måske Danmarks sjoveste Bingoshow med masser af lækre præmier kickstarter en uforglemmelig kvindeaften, som også byder på lækker sensommerbuffet og det anmelderroste show med Huxi Bach. Billetter sælges til 359 kr./person.

> Køb billet til Bingo, Bobler, Buffet & Huxi Bach

 

Søndag d. 2. september kl. 14.00 bliver du mødt af endnu et spændende show, når Kim Andersen går på scenen på Torvet i Blokhus. Titlen er: "Kaptajn Andersens kropsåbninger og andre sjove sprækker", og her vil du opleve en spændende blanding af comedy, mentalisme og bizar magi.


Kunst, Mtb og Vesterhavsdyp

Women’s Weekend byder bl.a. også på kunstmarked og kræmmermarked, hvor man kan finde lækre sager og masser af inspiration til kreativ udsmykning af hjemmet, en skøn mtb-tur i Blokhus Klitplantage, Vesterhavsdyp med søstjernerne og saunagus  

 

> Se program Womens Weekend 2018

 

> Find et overnatningssted

> Få nyheder fra Jammerbugten direkte i din mailboks

Del denne side