Fyrværkerishow, høstmarked, krible-krable, havhekseløb og kartoffeljagt

Efterårsferie i Blokhus

Fyrværkerishow, høstmarked, krible-krable, havhekseløb og kartoffeljagt

Efterårsferie for familien i Blokhus

Hele efterårsugen fra den 13. - 21. oktober er der lagt op til et spændende program med masser af aktiviteter for familierne i badebyen Blokhus.

Fortryllelse og magisk stemning er blandt andet et af temaerne i årets efterårsfestival. Tusindvis af gæster samles på Blokhus strand mandag aften den 15. oktober kl. 21.15 for at overvære det smukke fyrværkerishow, som oplyser stranden og havet. 

Samme dag kan du lade dine smagsløg blive fortryllet, når der afholdes Høstmarked på Blokhus Torv. Her kan du smage og købe ind af lækre nordjyske råvarer - blandt andet salt, pestoer, bolsjer, chokolade, mandler, marmelader, gin, øl, honning, kød, pølser og grønt.

Mandag aften er der masser af liv i byens butikker, hvor der er mulighed for at gøre en ekstra god handel til Blokhus By Night. Her vil butikkerne holde åbent til kl. 21.00, og på torvet kan du nyde den hyggelige stemningsmusik.

Samme aften vil du have mulighed for at deltage i det populære havhekseløb, som er et natløb, der afvikles i og omkring Blokhus. 

Tirsdag 16. oktober byder byen også indenfor til Tasty Thuesday, hvor Blokhus Torv omdannes til en lokal madmesse. Her får du mulighed for at hilse på restauratørerne i byen og få en forsmag på Blokhus´ egne kulinariske oplevelser i form af uddeling af små smagsprøver.  

> Se detaljeret program for Efterårsferie i Blokhus 2018

Blokhus høstmarked efterårsferie

Der er også lagt op til masser af fiskefis, krible-krable og magisk ravjagt, når byen får besøg af den dynamiske duo Badass Biology. Destination Blokhus har indgået et samarbejde med de dygtige og engagerede gummistøvlebiologer Christoffer Lybæk Grønne og Karen Margrethe Risager Knudsen, som arbejder under kunstnernavnet Badass Biology. De tager alle interesserede børn i hånden, og viser dem sjove og finurlige sider af naturens store verden til en række arrangementer hele ugen. Badass Biology har i løbet af foråret og sommeren også været hvalguider på Torvet i Blokhus, hvor de viste, at de er yderst passionerede og dygtige til at formidle til mennesker – og helt særligt til børn.  

Der bliver blandt andet mulighed for at prøve kræfter med at skære en fisk op  (16. oktober kl. 13.00-16.00) og kigge nærmere på den indvendigt. Derudover er der krible-krable-tur (15. oktober kl. 13.00-14.30 og 19. oktober kl. 13.00-14.30) i Klitplantagen på programmet, hvor skovbundens liv kommer under lup. Måske endda der også dukker svampe eller andet spændende op. Endelig inviterer Badass Biology på ravjagt med UV-lamper på stranden (18. oktober kl. 19.00 - 20.30). Det særlige violette skær oplyser på magisk vis ravklumperne blandt de øvrige sten. Der bliver masser af sjove og lærerige oplevelser for familierne.

efterårsferie blokhus

Du kan lege i krea-værkstedet med hækling og strikning, deltage i snapchatløb, anderæs, kartoffel- eller skattejagt. Du kan teste dine færdigheder i at lave din egen kryddersalt hos Blokhus salt, tage til børnedisko på Blokhus Feriecenter eller udarbejde spændende halloween papirkunst hos Center for Papirkunst. 

Også hos Fårup Sommerland er der lagt op til masser af spændende efterårsoplevelser. Her kickstartes efterårsugen den 13. oktober med stor HØSTFEST, hvor der er indbudt til masser af efterårsstemning og spændende familieaktiviteter. 

høstfest fårup sommerland
Forlystelserne, der har åbent hele efterårsugen (dog ikke Aquaparken), vil sikre fuld fart over feltet og hele Fårup Sommerland vil være pyntet op med guirlander, flag, halm, neg, halmlabyrinter, gamle landbrugsmaskiner og meget mere, så du kommer i den helt rigtige høststemning.

Har du lyst til at opleve naturen, der omgiver Blokhus, så vil der i løbet af ugen være mulighed for at deltage på guidede vandringer, løb og mountainbiketure. Som en afslutning kan du tage en forfriskende dukkert i havet og nyde forkælelse med saunagus i saunahytten eller varmtvandsbad hos Blokhus Feriecenter.

Hele ugen summer det af gode efterårsoplevelser i Blokhus, og byen vil være smukt pyntet op i efterårsfarver, så du kan komme i den helt rigtige stemning.  

 

> Se detaljeret program for Efterårsferie i Blokhus 2018


> Læs mere om børnenes efterårsferie i Jammerbugten

 

> Læs mere om Efterårsferie i Jammerbugten

 

Del denne side