Oplev kunst fremstillet af genanvendte materialer eller ting fra naturen på udstillingen hos Tranum Strandgård, der blandt andet består af pileflet og træskibsskrot omdannet til kunst, tasker og smykker af gummislanger eller deltag i workshop, hvor du kan lave sjove figurer af strandfund,
Mød de lokale råvareproducenter fra området til Råvaremarked i Havbådehuset ved Han Herred Havbåde tirsdag den 19. oktober kl. 10-15 eller besøg Reparationscafé & Loppemarked torsdag den 21. oktober kl. 15-18 i Samværs og Aktivitetscenter i Hjortdal.
Besøg det bæredygtige fiskeri i Thorupstrand og vær med til at prøve om du kan filetere en fisk. Deltag i guidet vandretur, hvor du får hele historien om det bæredygtige kystfiskeri, en dejlig fiskefrokost og en lokal fortælling hos Thorupstrand Fiskehus.
Lær at finde mad i naturen og tilberede den over bål eller deltag på de guidede ture i den enestående natur enten til fods, på islandske heste eller på mountainbike.
Prøv yoga eller Naturkraft, som gennem naturmeditation, stillevandring og "udesidning", får en til at genfinde jordforbindelse og livsglæde.
Alt opleves under et bæredygtigt tema.