Brovst

Brovst har flere gode forretninger i handelsgaden Jernbanegade, hvor du kan shoppe, når du skal på tøjindkøb eller gaveindkøb. Gå heller ikke glip af den smukke, gamle Herregård Bratskov, som ligger for enden af forretningsgaden.

Brovst har et livligt handelsliv, og hvad enten du skal ud at købe nyt tøj, dagligvarer eller specialvarer, så er der gode muligheder i Brovst. 

Byen rummer både kædebutikker såsom Matas og Imerco, expert og Punkt1, men også blandt andet blomsterbutik, boghandel, delikatesseforretning, legetøj, frisør og inventar til hus og hjem.

Herregården Bratskov 

På Fredensdal 8 i Brovst finder du den idylliske Herregården Bratskov.

Herregården huser bl.a. en gammel skolestue, en gammel smedje og et skomagerværksted - hver sommer bringes det hele til live ved ugentlige levendegørelser. I hovedbygningen fremstår Riddersalen smukt, og her vælger mange at blive borgerligt viet. Nedenfor herregården kan du gå en tur i den flotte park.

Herregården og events

Herregården danner ofte ramme om populære events.

Hver torsdag kl. 10-13 i skolernes sommerferie summer Bratskov af liv som i gamle dage, når den gamle herregård levendegøres til Levendegørelse på Herregården Bratskov. Oplev bl.a. hestevognskørsel, rebslagning, smeden, heksen og spillemandsmusik. Hver uge byder på nye temaer, og der er samtidig mulighed for en guidet rundvisning i de historiske rammer.

Derudover afholdes der Pilefestival og op til jul er der Jul på Herregården

Drømmekage fra Brovst - hvor stammer den fra?

Oprindelig stammer Drømmekagen fra Hjallerup - hvor Jytte Andersens (bosiddende i Brovst) besøgte hendes mormor på hendes gård - Østergård. Her serverede mormor altid Drømmekage - oprindelig betegnet som Østergårdkagen.

Kagen var på den tid ret besværlig at lave på datidens komfurere, fordi fyldet til kagen skulle opvarmes over damp.

Drømmekagen vinder konkurrence og bliver kendt

Jytte Andersen hjalp gerne sin mormor med at bage Drømmekagen. Og derfor kom de sammen på at deltage i et husmoderarrangement i Brovst i 1960. Her boede nemlig Jytte Andersen sammen med sin familie. Til arrangementet havde Jytte Andersen bagt "mormors drømmekage". I husmoderarrangementet deltog også AMO's bagekonsulent Knud Brorsen, som også fik smag for kagen.

Drømmekagen vandt efterfølgende en opskrifts-konkurrence afholdt af AMO.

Flere får smag for Drømmekagen

For at andre også kunne få glæde af kagen blev opskriften skrevet ned på opskriftsløsblade fra AMO under navnet ”Drømmekagen fra Brovst”. Siden da har kagen bredt sig og blevet en af de mest elskede kager i Danmark. Du kan købe AMO Drømmekagen fra Brovst i de fleste dagligvarer butikker.

 

> Læs mere om Brovst