©  Foto:

Wild Rover Travel - Selvguidet vandreferie

Tag på selvguidet vandreferie på fantastiske Nordsøstien. Wild Rover Travel står for alt det praktiske, mens du blot skal fokusere på at nyde turen, og den smukke natur du er omgivet af, langs den nordligste del af den jyske Vestkyst. 

Wild Rover Travel arrangerer selvguidede vandre- og cykelferier. Konceptet går ud på, at du bestiller en selvguidet tur, som inkluderer rutebeskrivelse/kort/GPS tracks, overnatningssteder med morgenmad og transport af bagage. Du bestemmer selv, hvornår du vil starte turen, og da det er på egen hånd (altså uden guide), bestemmer du selvfølgelig også selv, hvem du rejser med og i hvilket tempo.

Selvguidet vandreferie på Nordsøstien

I Nordjylland tilbyder Wild Rover Travel to selvguidede vandreferier langs den smukke kystrute Nordsøstien.

Den længste tur er på 8 dage (6 vandredage samt en ankomst- og afgangsdag) og går fra Løkken til Skagen, mens den korte udgave på 5 dage (3 vandredage samt en ankomst- og afgangsdag) går fra Hirtshals til Skagen. På begge ruter får du en fornemmelse af de utrolige naturkræfter, der har formet områdets vilde landskab. Vindomsuste kyststier veksler med stille skovstier og bringer dig forbi særprægede attraktioner som Den Tilsandede Kirke, miniørkenen Råbjerg Mile og Rubjerg Knude Fyr, der i 2019 blev reddet fra at styrte i havet.

Der bliver sørget for transport af din bagage, så det eneste du behøver at medbringe på vandringerne, er en lille rygsæk med vand, madpakke og mobil. Og så kan du glæde dig til hyggelige overnatningssteder, hvor du kan nyde livet efter dagens strabadser.

Del dine oplevelser:

VisitJammerbugten © 2024
Danish