©  Foto:

Stedkender - Lokalguide og guidede ture

Stedkender tilbyder guidede ture samt planlægning af flerdagesture i Nordjylland. Med på turene er lokalguide, og ejer af Stedkender, Bitten Holmsgaard. 

Stedkender og Bitten Holmsgaard holder til i Jammerbugten og er desuden freelance lokal- og cruiseguide i Skagen og Aalborg. Hun har stort kendskab til og lang erfaring med at guide i både Frederikshavn, Hjørring, Brønderslev, Jammerbugt, Thisted og Vesthimmerlands kommuner.

I løbet af foråret, sommeren og efteråret arrangerer Stedkender en række guidede vandreture i Jammerbugten. Turene er på 6-8 km med 5-8 stop, hvor Bitten Holmsgaard fortæller nogle af de gode historier fra området. Turene foregår i roligt tempo, så der er tid til at nyde den smukke natur.

Der er max. 20 deltagere på hver tur.

Stedkender har planlagte vandreture hver uge i uge 17 til 34 i Slettestrand og Svinkløv Plantage.

Bitten Holmsgaard er uddannet journalist, mangeårig rejseleder og har drevet rejseblog siden 2013.

Stedkender tilbyder, foruden turene i Nordjylland, også 3-dages ture rundt om i Danmark for udenlandske turister. 

Del dine oplevelser:

VisitJammerbugten © 2024
Danish