Restaurant Slettestrand

Restaurant Slettestrand serverer hjemmelavet mad af god kvalitet af primært lokale- og økologiske råvarer. Vores køkken følger årstiderne og maden afspejler den natur, der omgiver os. Vi bruger svampe, bær og blomster fra klitplantagen, fisk og skaldyr fra hav og fjord samt kvæg fra lokale græsgange.

I vores hyggelige café kan nydes lækre frokostretter eller hjemmebagt kage, mens børnene leger på legepladsen lige ude foran.

Det meste af året serverer vi morgenbuffet, frokostbuffet og dagens menu på buffet i vores store restaurant med et legehjørne til børnene. Om sommeren og i travle perioder serverer vi ligeledes a la carte og vi lægger vægt på få, men gode retter, som giver en smag af den enestående natur som omgiver os.

Vi har selskabslokaler på 1. sal. Vores restaurant og café er handicapvenlig.