©  Foto:

Pandrup Kro

Pandrup Kro ligger i det spændende og inspirerende bagland, der grænser op til Blokhus og Rødhus. Kystområdet, der året rundt byder velkommen til turister fra både syd og nord, er et af Danmarks mest besøgte kystferieområder.
Afstand til Blokhus og Hune er kun 8 km og Aalborg Lufthavn kan man nå på kun 15 minutter i bil. Fårup Sommerland ligger lige om hjørnet og selve Pandrup By byder på mange og unikke forretninger.

1. april 2015 fik kroen nyt forpagterpar, Dennis Lykke Sørensen og Tina Hieronymus Andersen. Dennis Lykke Sørensen kommer fra Rønne's Hotel på Slettestrand og bringer ægte madglæde og kvalitet til kroen, hvilket de mange besøgende drager stor glæde af.

Specielt de billige tirsdags- og torsdagsmenuer, hvor der serveres ægte, dansk, gedigen mormor-mad til den billige pris af kun kr. 65,-, trækker fulde huse til kroen.

I den ny-renoverede restaurant har der dog også sneget sig lidt mere fransk-inspireret mad ind, til stor glæde for alle dem, der gerne vil have en mad-oplevelse ud over det sædvanlige uden skulle begive sig til Aalborg og samtidig betale en formue for det.

Fredag og lørdag holder krostuen åbent til klokken 02, hvor der altid er chance for en lille snak, måske en lille sving-om eller en omgang rafling, billard eller kortspil.

Del dine oplevelser:

VisitJammerbugten © 2024
Danish