Visit Jammerbugten

Nordsø Festival 2024

3.2.2024
Foto: Visit Jammerbugten

Norske tamburkorps fylder igen Blokhus med trut, blæs og trommer.

Den store festival for norske skole- og ungdomskorps, Nordsøfestivalen, indtager atter Blokhus fra 22. til 26. juni.
Sammen med Erhvervsforeningen Destination Blokhus har Euro Tourist planlagt et program spækket med spændende aktiviteter, hvor ca. 800 personer fra Norge spiller gaderne op.
 

Visit Jammerbugten

Foto:Visit Jammerbugten

Koncert og march
De norske korps giver koncerter på Blokhus Torv, så der er rig mulighed for at høre de dygtige tamburspillere, og sankthansaften 23. juni er der musikalsk march fra torvet til stranden.

Alle er velkomne til at marchere med, og marchen slutter med en minikoncert på stranden.

Desuden er der mandag 24 juni fra kl.18 musikstafet på Blokhus Torv, hvor der battles om at være det mest udholdende korps. Der spilles populærmusik, som de fleste kender og kan nynne med på.

Der er præmieoverrækkelse tirsdag 25. juni på Torvet kl. 19, hvor der også er tale ved Helle Bak Andreasen, formand for kultur-, fritids- og landdistriktsudvalget samt et underholdende indslag til glæde for de norske musikanter.

I år er det 36 år siden, at den første Nordsøfestival blev afviklet, men det er 33. gang, den finder sted, da der har været tre år uden festival.
Korpsmusik er en meget populær fritidsaktivitet i Norge, hvor der på landsplan er ca. 70.000 personer, der spiller i et af landets ca. 1600 musikkorps.

Del dine oplevelser:

VisitJammerbugten © 2024
Danish