Klim Bjerg er en kalkknold, dannet for ca. 65 mio. år siden
Bjerget har gennem århundreder haft stor indflydelse på egnens udvikling. I den gamle kalkovn, der blev bygget i 1943 og var i brug indtil 1977, er der i dag en interessant udstilling. Udstillingen fortæller om, hvordan man i årtier arbejdede i kalkbruddet og ovnen.
Den fortæller også om, hvordan den kalkholdige undergrund giver helt specielle livsbetingelser for områdets dyr og planter. Et besøg i kalkovnen giver indblik i det slidsomme arbejde ved kalkovnen og det tætte samspil mellem menneskene og landskabets rigdom.
Den gamle kalkovn viser, hvordan egnens geologi har haft en praktisk anvendelse. Undervejs i udstillingen fortælles om geologien og stenalderhavet i området. Klim Kalkovn er nu bevaret som én af de to sidste kalkovne i Danmark og præsenterer et stykke unikt kulturhistorie. Ud over at man kan få historien om kalkproduktionen i gamle dage, danner kalkovnen i dag også ofte ramme om forskellige kunstudstillinger.
Således er der nu hvert år en stor påskeudstilling, ligesom der også afholdes mindre, intime koncerter.