Feriecenter Nordsøen Blokhus Feriecenter VisitJammerbugten

Blokhus Feriecenter ruster sig til fremtiden

Mandag, januar 2, 2017

Feriecenter Nordsøen i Blokhus har her ved årsskiftet ændret navn til Blokhus Feriecenter.

Blokhus Feriecenter danland

”Navneskiftet skyldes blandt andet at vi erfarede, at der skulle for meget forklaring med, da vi brugte det andet navn. Ved at bruge Blokhus i navnet, så har vi som det første fået sat geografien helt på plads. Det er dermed lettere at finde, og skaber dermed større værdi og genkendelighed. Samtidig arbejder vi på at få en ny mobiltilpasset hjemmeside, der også er mere fortællende, så vi er bedre rustet til at møde kunderne digitalt”, siger Inge Valbirk, centerchef siden 2008 på Blokhus Feriecenter.

Feriecenter Blokhus Danland Inge Valbirk
Foto: Inge Valbirk, Centerchef på Blokhus Feriecenter siden 2008

Blokhus Feriecenter, der ligger med stjerne-beliggenhed lige bag første klitrække ud til en af Danmarks bedst besøgte badestrande, er et af de ældste feriecentre i Danland kæden.

Feriecenteret er fra 1973 og rummer 276 lejligheder. Lejlighederne har været privatejede siden 1980, hvor det hovedsageligt var velhavende læger, revisorer og advokater fra København, der investerede for primært at opnå skattemæssige fradrag.

Blokhus Feriecenter danland

I dag er det ejere fra hele landet, der fylder centeret. De mange lækre faciliteter med indendørs badelandwellnes med varmtvands- og relax bassiner, fuldt udstyret fitnessafdeling og legerum for de små appelerer til rigtig mange. Drej nøglen, og så er der masser af aktiviteter for hele familien.

”Det er samtidig nemt contra et sommerhus, hvor der er mere løbende vedligehold. Og i og med priserne er i et leje, hvor flere kan være med, så er der kommet mange flere forskellige ejere” ifølge Inge Valbirk.

Havudsigt for 1 million kroner

Lejlighederne på centeret kan erhverves for 550.000 kr. og op til 1,2 millioner alt afhængig af beliggenheden. ”Du kan faktisk få havudsigt for 1 million kroner. Det er attraktivt”, siger centerchef Inge Valbirk.

I efteråret indviede centeret også en multibane, som er en del af feriecenterets udviklingsplan for udendørsfaciliteterne.

Christian Hem, bestyrelsesformand i centeret, siger: 
”Vi arbejder hele tiden på at feriecenteret udadtil fremstår opdateret og med et attraktivt overnatningsprodukt, men mange ejere har også glæde af det selv, da de jo helt og holdent selv råder over lejligheden og benyttelse heraf, når den er købt ”.

”Vi prøver med det nye navn at ligge os tæt op af Blokhus brandet, som er blevet godt indarbejdet i folks bevidsthed igennem de senere år. Den digitale konkurrence er skærpet, og det skal vi være rustet til”.

”Rigtig mange ejere gør en stor indsats for at deres lejligheder fremstår lækre og indbydende i en udlejningssituation. Det har haft en afsmittende virkning på udlejning og indtjening, men også betydet stigende salgspriser i en salgssituation.

> Køb lejlighed på Blokhus Feriecenter

> Lej dig ind på Blokhus Feriecenter

> Læs mere om Blokhus Feriecenter

> Suptropisk badeland på Blokhus Feriecenter - Åbent for alle

> Fitness og Wellnes-center på Blokhus Feriecenter - Åbent for alle

Del denne side