Skulpturparken Blokhus

Vilde Vikinger - tema 2019

Skulpturparken Blokhus er igen i år fyldt med unikke kunstværker for millioner af kroner, nogle fra tidligere sæsoner, men også rigtig mange nye skulpturer. Bl.a. har 20 internationale skulptører i perioden fra den 18. april opført 4-6 meter store sandskulpturer og fiberbetonskulpturer under årets tema ”Vilde Vikinger”.

Skulpturparken Blokhus er på over 20.000 m2, og har Danmarks måske nok smukkeste og største skulpturudstilling med kunstværker udført i materialer som sand, træ, sten, granit, beton, metal og bronze. Som noget helt nyt er der blevet opført et smukt klassisk orangeri på 200 m2 med mange forskellige planter og blomster samt borde/stole til 144 gæster som uanset vind og vejr fra orangeriet vil kunne nyde udsigten til hele Skulpturparken.

Udover de mange udendørs kunstværker, byder Skulpturparken også på vidunderlige sansehaver, smuk beplantning og en række af sjove aktiviteter for både børn og voksne. I Kulturhusets café kan der købes mad, drikke, kaffe og kage som kan nydes ude eller inde, men man har også mulighed for at medbringe madkurven hjemmefra. Har man om søndagen bestilt bord, kan man også nyde Kulturhusets anerkendte store søndagsbuffet med over 30 forskellige retter. 

Magisk jul

Fra 1. november bliver Skulpturparken Blokhus forvandlet til Magisk Jul, oplev flere tusinde meter julelys og -ranker, som pryder de smukke sandskulpturer og den 20.000 m2 store park.

De oplyste sansehaver og kunstværker forenes med et charmerende julemarked, som på alle åbningsdage afsluttes med et kæmpe festfyrværkeri.

Del denne side

Opdateret af:

VisitJammerbugten guidedk@jammerbugt.dk
 

Kontakt

Adresse

Vesterhavsvej 6
Hune
9492 Blokhus

Telefon

+45 88443388

Fakta

  • Faciliteter

    • Parkeringsplads for busser
    • Restaurant/Cafe
    • Museumsbutik/Kiosk
  • Tema

    • Sandskulptur
  • Type

    • Temapark

Transport

Se geokoordinater

Longitude : 9.6112990379333
Latitude : 57.248385704904