Mountainbike i skoven

Aktiv i efterårsferien

Foto: Jens Thimm

Find information om de aktive oplevelser, som du kan deltage i når der er efterårsferie.

Svampe Efterår Blokhus

Foto:Visitjammerbugten

Træ

Foto:VisitJammerbugten

Holder du ferie, men føler du stadigvæk, at du også har brug for at blive rørt, så er der gode muligheder for at deltage i forskellige aktiviteter, når du holder efterårsferie i Jammerbugten. Selvom du har besøgt Jammerbugten før, så vil du på turene være ledsaget af guide og måske få mulighed for at opdage steder i naturen, som du ikke har besøgt før

Her på siden er der samlet et udpluk af guidede vandreture, yogahold, løbeture med guide, et morgenbadernetværk, sanketure med kok, rideture, skovbadning  samt mountainbiketure, som du har mulighed for at deltage i.

Du har naturligvis også mulighed for at opleve og udforske naturen på egen hånd, og der finder du kort og yderligere info under Aktiv i naturen

Bæredygtighedsfestival Slettestrand

Foto:Jens Thimm

Aktive begivenheder

Et udvalg af aktive begivenheder i efterårsferien

  • Hver morgen kl. 8.00 er du velkommen til at få et Efterårsgys og springe i bølgen blå sammen med morgenbadernetværket SøstjernerneMødested: Nedenfor Sømærket på Blokhus Strand.
     
  • Turridning på islænderheste - hver dag kl. 10.00-12.00 fra 14.- 22. oktober sammen med Svinkløv Turridning. 2 timers ture igennem Svinkløv Klitplantage og ud til stranden ved Svinkløv Badehotel. Turene er for alle fra 6 år - både nybegyndere og erfarne.
     
  • Ta´en tur i svømmehallen hos Idrætscenter Jammerbugt i Fjerritslev. De har åbent lørdag, tirsdag og onsdag. Eller tag en tur i DGI Huset i Aabybro, Jetsmark Idrætscenter eller ... se de mange muligheder her
     
  • Få en unik naturoplevelse og tag med på Natur Mindfullness i Svinkløv Klitplantage med Susanne Nilsen søndag den 15. oktober fra kl. 10.00-12.00.
     
  • Sanke- og svampejagtstur med Kresten Kronborg fra Madsmedjen den 16. og 18. oktober kl. 13.00-17.00
     
  • Kom med på tur med Mød Naturen og hør den spændende strandingshistorie tirsdag den 17. oktober kl. 10.00-11.00 i Thorupstrand.
     
  • Yoga på Feriecenter Slettestrand Kl. 9.00-10.00 den 18. oktober En skøn og rolig yogapraksis, hvor alle kan være med. Uddannede instruktør guider dig igennem en række øvelser og tilpasser timen efter deltagernes niveau. En fantastisk måde at starte dagen på.
     
  • MTB for børn og begyndere mandag den 16. oktober i den smukke natur omkring Slettestrand og Svinkløv sammen med Feriecenter Slettestrand.
Fosdalen

Foto:Jens Thimm

Del dine oplevelser:

VisitJammerbugten © 2024
Danish