Limfjorden Gjøl

Limfjorden

I kontrast til det brusende Vesterhav finder du den rolige Limfjord - Jammerbugtens smukke baghave - med idylliske havnemiljøer, spændende kulturhistorie og smukke naturoplevelser.

Gjøl Havn

En hyggelig og maritim atmosfære

Fjordbyen Gjøl er en perle i det danske land, som er et populært besøgsmål. Byen er hjemstedet for den berømte Gjøl Trold, og byder også på den historiske Gjøl kro med de takkede gavle, hyggelige landsbygader og et levende havnemiljø, der skaber oplevelser for dig og hele familien.

> Læs om oplevelser i Limfjordsbyen Gjøl

Gjøl Havn

Limfjordslandet er unikke naturoplevelser, spændende kulturhistorie, hyggelige havnemiljøer og lokale smagsoplevelser

Bevæger du dig lidt væk fra havneområdet til Gjøl-Øland Dæmningen vil et naturskønt område - Ulvedybet Vildtreservat og et af Jammerbugtens 18 Tankesteder åbenbare sig på Gjøl Bjerg. Her kan du få ro og tid til at være dig selv, nyde den unikke nordjyske natur sammen med dem du har kær.
 

Ulvedybet Vildtreservat Gjøl

Vest for Gjøl kan du udforske kulturhistorien og besøge et af Jammerbugtens kulturmiljøer,  - Oxholm Mølle.

Møllen, der er Ølands stolte vartegn, bærer megen historie med sig. Eller tag et smut forbi Oxholm Kirke/Øland Kirke, tidligere benediktinerkloster, som er en af landets få private kirker.

Skønne havneområder og udsigt over Limfjorden

Attrup Havn ligger i naturskønne omgivelser med et rigt fugleliv på holmene, som ligger øst for Attrup. Attrup ligger blot 10 km fra handelsbyen Brovst, og er en af de mange små velfungerende landsbyer i Jammerbugten.

Omdrejningspunktet for mange af indbyggerne er det hyggelige havneområde med lystbåde og et lækkert spisested på Attrup Havnecafé med enestående udsigt over fjorden.

> Læs mere om oplevelser ved Attrup

Alsbjerg Bakker Blushøj

I Attrups "baghave" finder du også en fantastisk og utrolig smuk udsigt over Limfjorden ved Alsbjerg Bakker, som er et af Jammerbugtens 18 Tankesteder og kulturmiljøet Hvisselhøj.

Tager du længere mod sydvest vil du støde på Haverslev Havn beliggende mellem Attrup Havn og Aggersund. Haverslev Havn ligger smukt placeret ud til det rolige Limfjord og er en populær anlægshavn for lystsejlere.

Kokkedal slot

Limfjordsområdets kulturskatte

Nord for Attrup finder du det vidunderlige Kokkedal Slotshotel, der huser vaskeægte dansk historie, som går helt tilbage til 1200-tallet. I dag hersker der dog fred og idyl, når gæster overnatter på slottet i de imponerende historiske omgivelser.

Du kan opleve en spændende historie på et gammelt jernbanehotel - Skovsgård Hotel, som idag drives på socialøkonomiske vilkår,

Herregården Bratskov

Vil du gerne have indblik i datidens Danmark, så bør du besøge Herregården Bratskov i Brovst. Her kan du komme helt tæt på de gamle dyder og håndværk, når herregården levendegøres i de flotte omgivelser hver sommer.

Der er altså en helt særlig atmosfære og spændende oplevelser i og tæt på de hyggelige havnebyer ved Limfjorden.

Du kan opleve det hele på bedste vis, når du vælger at bo på et af overnatningsmulighederne, som er langs fjorden eller får en spændende smagsoplevelse på spisestederne langs Limfjorden .