Magisk Jul i Skulpturparken Blokhus

Julemagi og stjernestunder i Skulpturparken Blokhus

Det er et sandt julemekka, der venter de gæster, der besøger Skulpturparken Blokhus i november og december.

Der er investeret adskillige millioner på at sikre den helt rigtige julestemning i parken i form af blandt andet flere hundrede tusinde julelys, et 17 meter højt juletræ, der knejser midt i parken, blinkende julestjerner og julenisser etc.

Det er tredje gang, at Skulpturparken og Kulturhuset Blokhus danner rammen om ”Magisk Jul”, og i år kan publikum opleve en nyskabelse i form af ”Markedsarkaden”.

Det nye byggeri, der har kostet ni millioner kroner, består af en række butikker, og de bliver første gang taget i brug, når parken slår dørene op til Magisk Jul 1. november. Planen er, at der skal etableres boder med et bredt sortiment inden for nordjyske fødevarer, ligesom der vil være boder med chokolade, julekager, blomster, øl, vin, brændte mandler, æbleskiver, gløgg etc.

Café & Restaurant
I Skulpturparken er der også mulighed for at nyde julelækkerier som en klassisk juleplatte med et krus juleøl og en snaps, samt kaffe, kage og mange fristende retter og lækkerier i Kulturhusets Café, Restaurant & Orangeri.

 

Pris

Voksen

90.00 DKK - 100.00 DKK

Barn (3-12 år)

45.00 DKK - 50.00 DKK

Voksne - Sæsonkort 2019

230.00 DKK - 230.00 DKK

Barn (3-12 år) - Sæsonkort 2019

100.00 DKK - 100.00 DKK

Pensionist (fra 65 år)

80.00 DKK - 90.00 DKK

Del denne side

Opdateret af:

VisitJammerbugten guidedk@jammerbugt.dk
 

Kontakt

Adresse

Vesterhavsvej 6
Hune
9492 Blokhus

Telefon

+45 88443388

Fakta

  • Type

    • Store lokale begivenheder
    • Julemarked
    • Jul

Transport

Se geokoordinater

Longitude : 9.6112990379333
Latitude : 57.248385704904