©  Foto:

Jetsmark Idrætscenter, Vandrerhjem

Vi tilbyder lækre lyse værelser – alle med eget toilet og bad. Fælles opholdsstue med thekøkken og slutrengøring.

Grupper og private

Vandrehjemmet tilbyder værelsesudlejning til private, såvel som træningslejre, gruppearrangementer eller familieophold. I hvert rum er der op til 6 senge med eget toilet og bad på samtlige værelser. Rengøring er med i prisen. Perfekte overnatninger til familier, som også kan tilkøbe husets andre faciliteter som svømmehal, badminton- og fodboldbaner.

Der er kun 8 km til Blokhus ved Vesterhavet med hvide sandstrande så langt øjet rækker. Store Vildmose lokker med skøn natur og cirka 5 km væk kan man boltre sig i Fårup Sommerland. Gallerierne ligger strøet med mild hånd i hele området.

Der er gode shoppingmuligheder og seværdigheder i Blokhus, Løkken, Lønstrup og Aalborg.

Vandrehjemmet har løbende besøg fra hele verden i forbindelse med ferie, kampe, stævner og arrangementer.

Del dine oplevelser:

VisitJammerbugten © 2024
Danish