En hel weekend med forkælelse for kvinder i Blokhus

Womens weekend i Blokhus

august 27, 2019

Ladies Night, Stiletter i Vildmarken og mindfulness

Det er blot nogle af af de mange gode oplevelser, som du kan glæde dig til, når der for 7. år i træk inviteres til Womens Weekend i Blokhus den 6. – 8. september 2019.  

Womens weekend

Der bliver fyret op for råhyggen, når weekenden starter med Ladies Night, hvor de 60 gæster bydes velkommen til ginsmagning, konkurrencer, goodiebags og livemusik med den altid hyggelige Jens Varmløse på Kunstcafeen Blokhus.

womens weekend

 

Stilletter i Vildmarken

I år er en af de spændende nyheder, at kvinderne bliver inviteret med ”ud” i den hemmelige Vildmark. Lørdag den 7. september er der ”Stilletter i Vildmarken” fra kl. 17.00. Der er lagt op til en aften med forkælelse for kvinder i alle aldre i naturtro omgivelser. Aftenen starter med afgang til Vildmarken kl. 17.00 hvorefter kvinderne bydes velkommen med rislende bobler. Dernæst byder aftenen på et spændende foredrag med Jon Lindberg - VildmarksJon, der vandt "Alene i Vildmarken" som den første dansker. Der bliver stilletvenlig tapas med forskellige lækkerier, udsøgt ginsmagning med et udvalg af vildmarks-gin, serveret og fortalt af Vildmarks-Jon. Den populære tryllekunstner og komiker, Kim Andersen, går på naturscenen og leverer derefter et stærk show der går lige til "søkanten". Der bliver intim og hyggelig stemning i læ af trækronerne.

Køb billet til Stilletter i Vildmarken 

womens weekend

 

Forkæl sanserne

Hele weekenden kan du glæde dig til sanselig forkælelse. Du kan deltage i ”Vesterhavsdyp”, hvor du kan springe med Morgenbadernetværket Søstjernerne i bølgen blå alle dage kl. 08.00.

Lørdag d. 7. september er der mulighed for selvforkælelse i første klitrække, når der bliver saunagus med havblik på Blokhus Strand.

saunahytten

Medbring også håndklæde hjemmefra, mens der lørdag og søndag er mulighed for at finde den indre ro med en omgang blid Flow Yoga i Kalstrup Livsstilshus.

"Der bliver blide åndedrætsøvelser, yogastillinger, skønne og afslappende stræk og mindfulness-meditation", forklarer yoga-instruktør Christinna der tilføjer, at du bare skal møde op uden forudgående tilmelding. Hos Kalstrup er der også mulighed for at gå på shopping i det store Livsstilshus, som er på intet mindre end 2000 m2 fyldt med eksklusive kvalitetvarer indenfor highfashion modetøj til både damer og herrer, delikatessevarer og boligindretning.

Lørdag d. 7. september fra kl. 11.30 og søndag d. 8. september, mellem kl. 8.00-11.00, kan du også prøve ”Sauna with a view” – der indleder til et forfriskende dyp i Vesterhavet efterfulgt af en dejlig og varm saunaoplevelse.

womens weekend 

Markedsstemning og sjov underholdning

Er du vild med lopper, mode, upcycling design og interiør? – Så kom og gør en god handel søndag d. 8. september, kl. 10.00 – 14.00, når Hune omdannes til et stort kræmmermarked. Samme dag vil du, fra kl. 11.00 – 16.00, kunne lade dig inspirere af alverdens kunstaktuelle udstillere, der holder et hyggeligt kunstmarked på Springvandstorvet i Blokhus. Til de mere legende kvinder, afholder Blokhus Strand Baadlaug, Anderæs for kvinder lørdag d. 7. september, hvor du kan købe en lyserød plastikand og være med i den store ”kap-svømning”, når ænderne slippes fri i Blokhus Bæk og kæmper om at svømme først over målstregen.

womens weekend

Women’s Weekend afsluttes søndag d. 8. september med masser af girlpower til ”MTB og bobler”. På to hjul guider 2 erfarne MTB-eksperter både nybegyndere og øvede kvinder med på en rå mountainbike-tur fra kl. 13.00-15.00, gennem områdets terræn. I målfeltet fejres turen selvfølgelig med sprudlende bobler.

 

> Se program Womens Weekend 2019

 

> Find et overnatningssted i Blokhus-området

> Find spisesteder og restauranter i Blokhus

Del denne side