Skøjtebane, badeland, kreativ leg, natur og fastelavn for hele familien

Vinterferie i Blokhus

Skøjtebane, badeland, kreativ leg, natur og fastelavn for hele familien

Vinterferie i Blokhus

januar 23, 2019

Tag børnene med til Blokhus og de vil garanteret få en sjov og spændende vinterferie.  

I Destination Blokhus er der et helt særligt program i uge 7 og 8 målrettet de familier, der rejser med børn,   

Både uge 7 og 8 er der fuld fart på en masse aktiviteter hver dag.

> Se program for vinterferie-aktiviteter i Blokhus 

 

Du kan f.eks. være med til sjov og spas på den nye skøjtebane, hvor der er en lang række spændende oplevelser på isen.

Blokhus skøjtebane

Se blandt andet skøjteprinsesserne opføre deres show, lær at spille ishockey, vær med til dyste i Ducks on Ice og Fit´N Ice, som er sjov styrketræning på skøjter. blokhus skøjtebane

På selve Valentines Day 14. februar kan du invitere kæresten eller din bedste ven på isen, og fredag og lørdag i begge uger skrues der op for musikken, lyset og hyggen, når der inviteres til Disco on Ice 

blokhus skøjtebane 

Hos Blokhus Feriecenter kan familien hygge sig med en tur i badelandet eller være med, når der arrangeres Disco i badelandet for de 6-14 årige. Det sker den 13. og 21. februar kl. 20.00-21.45, så find bade-danseskoene frem og deltag i en sjov aften i badelandet.

badeland jammerbugten

 

Ud i naturen i vinterferie 

I vinterferien er der også gode muligheder for at udforske naturen i området. Et sikkert hit er altid at tænde bål og bage snobrød på naturlegepladsen i Gateway Blokhus, der ligger centralt i klitplantagen (Se kort over Gateway Blokhus.). Her kan du også prøve at bage din egen pizza i naturbageovnen, som står midt på pladsen. Dejen kan du købe hos Hune Bageri.  Skal du være med til at se, hvordan der er liv i skoven om vinteren, så kan du den 14. og 18. februar komme med BadAss Biology på "Krible Krable tur" i Blokhus Klitplantage. Badass Biology arrangerer også Ravjagt med UV lygter (18. og 19. februar), hvor du kan komme med ud og finde havets guld, og den 15. og 19. februar kan du komme med på en spændende tur omkring Klitternes Hemmelighed. 

Vildmarkens mester - Jon Lindberg - kendt som vinder i TV-serien Alene i Vildmarken, har også spændende oplevelsestilbud i naturen i vinterferien. Han inviterer dig til Vildmarks-gastro i Gateway Blokhus (19. februar kl. 16.30-20.30), som byder på smagsfuld og sanselig oplevelse, hvor naturen inddrages i en kulinarisk oplevelse med 3-retters vildmarks-menu. Du kan også lære spændende overlevelsesteknikker af vildmarksmesteren, hvor du kan tage familien med på Vildmarks-Jons Vildmarks-workshop (20. februar kl. 10.00-15.00),  Jon deler rundhåndet ud af sin viden om overlevelse og giver tips og tricks til inspiration indenfor bålteknisk kendskab, bålmad, bueskydning og shelterbyg.
Aktiviteter med Jon kræver tilmelding og nærmere detaljer fremgår af aktivitetsprogrammet.

ridetur fårup sommerland

Også Fårup Sommerland tilbyder en unik naturoplevelse på hesteryg, når der alle dage i uge 7 og 8 inviteres til guidet ridetur på islandske heste. Første tur afholdes 10. februar og kræver forhåndstilmelding ved at kontakte Else på 20 73 01 91 eller på mail til en@faarup.dk

 

Fastelavn, klæd ud og kreativ leg 

Ingen vinterferie uden fastlavnsfest med klæd-ud-leg og slå katten af tønden. Det afholdes søndag d. 17. februar kl. 12.00-15.00 ved Hune Bageri. Her vil der være mulighed for at deltage i kreativ workshop, ansigtsmaling og maling af masker. Efterfølgende bliver der slået katten af tønden. 

I feriedagene fra lørdag den 9. - 24. februar kl. 10-21 kan du besøge dukkemuseet eller prøve at lave din egen urtesalt hos Blokhus Salt  På et bord er der urter - krydderier - og masser af Blokhus Salt , som du blander selv, til 40,- pr bøtte. Til fødderne er der fodbad til 25,-. En sjov og anderledes oplevelse for både børn og voksne. 

centerfor papirkunst

Hos Center for Papirkunst inviteres der til "Vidunderlige Vinterklip" alle dage kl. 10-17, hvor du i det særskilte papirværksted kan være med til at klippe og udforske din kreative side  

 

Store oplevelser tæt på

Indenfor kort køreafstand er der mulighed for at få endnu flere oplevelser.

nordsøen ocenarium

Hos Nordsøen Ocenarium i Hirtshals  er temaet dette forår Nordsøens Kæmper. Her sættes der fokus på de hvaler og hajer, der lever i vores farvande og gæsterne kan blive meget klogere på de majestætiske kæmper. I uge 7 og 8 bliver du budt indenfor i Hvalforskerhytten. Som vaskeægte detektiver kan gæsterne være med til at udforske ”Mysteriet om vågehvalen” og du kan selvfølgelig også se det enorme skelet af finhvalen fra Blokhus, der strandede på Blokhus strand i 2016. Det er pt udstillet i Hirtshals,

 

Sov godt i Blokhus-området

Er du på ferie med familien, så er der en række steder i Blokhus-området, som er særligt velegnet til familierne her i vinterferien.

Blokhus feriecenter

Find dit feriehus i klitterne hos Admiral Strand Ferie  eller book en ferielejlighed på et af de populære feriecentre: Blokhus Feriecenter eller Landal Grønhøj Strand, som alle har en skøn beliggenhed, midt i naturen med udsigt til havet og klitterne. 


> Find alle detaljer omkring vinterferie-aktiviteter i Blokhus 

 

 

> Inspiration til vinterferie i Jammerbugten

Del denne side