International Art & Sand Exhibition

"VILDE VIKINGER" i Skulpturparken Blokhus

Vikingerne kommer til Blokhus

Skulpturparken Blokhus åbner i år for publikum den 18. april 2019.

Skulpturparken Blokhus

Her vil du frem til den 28. april kunne følge de professionelle kunstnere, der kommer fra hele verden, når de arbejder med opbygningen af de gigantiske sandskulpturer under temaet ”Vilde Vikinger”.

"Vi har netop valgt temaet "Vilde Vikinger" fordi det er et rigtigt spændende emne", siger indehaver af Skultpurparken, John Andersen. "Vi har jo været lidt rundt i forskellige temaer igennem årene, hvor udstillingerne har kørt. Vi har f.eks. haft temaer som "Nordisk Mytologi", "HC Andersen", "Konger og Kejser" samt "Alletiders Helte", så vi kan vel godt sige, at der er en tradition for her i parken, at finde interessante historiske temaer og udfolde dem for vores besøgende".

"Oplevelsen i parken kan dermed være med til at udbrede kendskabet til vores fælles Danmarkshistorie. Det er vores erfaring, at sådanne temaer tiltrækker familier på tværs af alder, og gæsterne kan godt lide disse fortællinger, som giver plads til indlevelse og fordybelse", fortæller John Andersen. "Vikingerne var jo nogle barske nogle. Ja faktisk jo lidt barbariske i virkeligheden. Det var en rigtig spændende tidsperiode, og det vil vi gerne videregive til vores gæster", fortæller indehaveren.   

skulpturparken blokhus

 

> Se video når sandskulptørerne udfører deres arbejde

 

Flere oplevelser hele året

Igennem sæsonen kan gæsterne glæde sig til, at der vil blive arrangeret supplerende events ca. hver måned - selvfølgelig også under temaet "Vilde Vikinger". Events, der er med til at gøre udstillingen og Skulpturparken levende og besøgsværdig året rundt.

”Et nyt tiltag, som vil være færdigt til ”Magisk Jul” i november måned, er tilbygningen af en Markedsplads Allé. "Her vil gæsterne kunne købe ind af lokale fødevarer i en række boder, som bygges inde i parken", fortæller John Andersen.

Det vil også være på Markedsplads Alléen, at gæsterne kan se frem til det store julemarked, som traditionen tro åbner i parken til november. Her vil tusindvis af julelys pryde de store skulpturer og skabe julestemning og hygge i den store Skultpurpark. 

Blokhus Sandskulpturfestival 2016,

Fakta om Skulpturparken Blokhus

Skulpturparken Blokhus, på over 20.000 m2, har Danmarks - vel nok - største skulpturudstilling med kunstværker udført i materialer som sand, træ, sten, granit, beton, jern, metal og bronze.

Parken er smukt indrettet med hyggelige sansehaver og beplantning, og byder også på mange nye sjove aktiviteter med legeredskaber for både børn og voksne.

skulpturparken blokhus

I Kulturhusets café  kan der købes mad og drikke, som kan nydes ude i parken, i det dejlige orangeri eller i caféen. Du har også mulighed for at medbringe egen madkurv hjemmefra samt benytte grillen i parken.

Udover den permanente udstilling af skulpturer omdannes parken også hvert år i november og december til et kæmpe stort funklende og stemningsfyldt julemarked med lys, musik, boder og show, som tiltrækker tusindvis af gæster.

 

Entrépriser 2019

Voksne: kr. 100,- (Lør.-søn. og helligdage) / Øvrige dage kr. 90,-

Børn: 3-12 år kr. 50,- (Lør.-søn. og helligdage) / Øvrige dage kr. 45,-

Pensionister 65+: kr. 90,- (Lør.-søn. og helligdage) / Øvrige dage kr. 80,-

Alle under 3 år og over 90 år samt alle med gyldige ledsagerkort for handicappede har fri entré.

Årskort/sæsonkort for 2019: kr. 230,- for voksne og kr. 100,- for børn 3-12 år.

 

Skulpturparken Blokhus
c/o Kulturhuset Blokhus
Vesterhavs 6, Hune, 9492 Blokhus
Tlf: 8844 3388
www.skulpturparken.dk

Del denne side