Trædestenene Store Vildmose

Store Vildmose

Onsdag, juli 8, 2015

Store Vildmose fortæller historien 

De enorme vidder, den dramatiske historie og en aktiv hverdag gør et besøg i Store Vildmose til noget helt særligt, du kun kan opleve her på de cirka 60 kvadratkilometer. Her møder du natur, historie og kunst.

Store Vildmose - et spændende stykke Danmarkshistorie 

For knap hundrede år siden var Store Vildmose en kæmpehøjmose – Europas største – dækkende ca. 64 km² og med tørvelag på op til 5 meter. I begyndelsen af 1900-tallet opkøbte Staten store dele af Store Vildmose. I 1920’erne blev der anlagt græsningsarealer, og i 1940’erne igangsattes en større tørveproduktion. I 1935 blev der opført 19 nummererede gårde og en centralgård, der skulle fungere som karantænestation for dyr, som ikke var smittede med kvægtuberkulose og smitsom kalvekastning.

Kartoffelavl Vildmosekartofler

Fra starten af 1950’erne kom der gang i kartoffeldyrkningen, og i dag spiller avlen af den kendte Vildmosekartoffel og spagnum-produktionen ved Pindstrup Mosebrug en stor rolle i mosen.

Spagnum Pindstrup mosebrug Store Vildmose

Store Vildmose er solens og vindenes land, fladt, ”med højt til loftet og vidt til væggene”, og med uendelige, brune marker af landbrugsland, hvor tusindvis af kvæg går på græs i sommerhalvåret. Man kan også opleve højmoseområder af stor skønhed og med et spændende planteliv, vilde skovarealer og gamle tørvegrave.

Førhen varede man sig for at færdes i mosen ved især nattetide, hvor det blev sagt, at alskens troldtøj, elver, mosekoner og jætter huserede på stedet.

Alt dette og meget mere kan man få større indblik i ved at besøge Store Vildmose herunder bla.  Gård 18, også kendt som Vildmoseporten, der er et egns- og oplevelsescenter i Store Vildmose.

 Kronvildt i Store Vildmose

Hele året bevæger kronvildt sig rundt, og om vinteren får mosen besøg af især svaner, gæs og rovfugle. Når foråret kommer og alting spirer kan du opleve et farveorgie på den fredede højmose. I maj tager de hvide fnug fra kærulden over, og i høstens tid blomstrer mosefladen med den lillafarvede hedelyng, den smukke klokkelyng, den kødædende soldug og de lange tynde stængler med røde, spiselige tranebær.

I mosen kan du gå en tur på trædestenene og på den gyngende højmose. Fra udkigstårnet ved Manna Mosevej kan du observere et meget varieret og rigt fugleliv. På mindestedet ved Luneborg finder du historien fra 2. verdenskrig. På Centralgården finder du den spændende historie om staldgårdene, hvor Gård 18 rummer Vildmoseporten med historien om kartoflerne. På Luneborg Kro kan du nyde en spændende ret med vildt og kartofler fra Store Vildmose.

Kunst i Store Vildmose 

Du hilses velkommen til området, med vejvisning til besøgsstederne. En tur i Store Vildmose rummer eksklusiv natur og kultur, som trækker spor til fortiden, lever i nutiden og rækker ind i fremtiden. 

 

Vildmosen er mere end kartofler

TV2-Nord og naturfotografen Morten Hilmer har besøgt Store Vildmose.  


Del denne side