13. - 15. juli 2018

Sommerfest i Slettestrand

13. - 15. juli 2018

Sommerfest i Slettestrand holder 50 års jubilæum

Der har været en lang tradition for at afholde Sommerfest og Ringriderstævne i Slettestrand. 2. weekend i juli er Slettestrand altid omdannet til sommerfest, og denne gang er datoen den 13. - 15. juli.

Sommerfesten fejrer i år 50 års jubilæum, da det er 50 år siden at sommerfesten og Nordjyllands største Ringriderstævne flyttede til festivalpladsen i Slettestrand. Egentlig har aktiviteten dog noget længere tid på bagen. Ringriderstævnet har altid været en fast tradition i området. "Vi har forhørt os lidt omkring, siger Rolf Christensen, som er med i arrangørgruppen bag festen, og helt tilbage til før 1964 kan folk i området huske, at der blev afholdt ringriderstævne. Dengang blev det bare afholdt i Hjortdal. Den lille landby, der ligger i tilknytning til Slettestrand. Så det har altid været her, og er en fast del af Slettestrand", fortæller Rolf Christensen. 

Sommerfest i slettestrand

"Det er helt klart en turistfest. Vi gør meget ud af at det skal være en fest for gæsterne i området. Mange af gæsterne planlægger deres ferie efter, at der er ringridning. Både for at deltage eller at kigge på. Enten låner de en hest på stedet eller planlægger at tage deres egen med, siger Rolf Christensen. Når der har været flest, så har der været 100 deltagende ryttere, men normalen er omkring 60-80 ekvipager". 

ring

"De mange heste samlet på et sted og optoget igennem Hjortdal og Slettestrand med Brovst Pigegarde i spidsen er både rigtig flot og festligt, og er noget gæsterne rigtig gerne vil være med til. Samtidig er det let at være tilskuer til ringridningen. Du kan opleve det hele tæt på, og det kræver ingen forhåndsviden at spille med i, hvem der vinder. Der er gode præmier både til tilskuere og rytter-ekvipager. Det er spændende, og alle har lige gode chancer for at vinde", fortæller Rolf.  "Gæsterne sætter pris på den gode tradition, vi har omkring sommerfesten. Det er samtidig omgivet af meget flot natur og det, at den flade mark omdannes til en festplads i 3 dage, hvor der er lokal steming, musik, god mad og spændende oplevelser, som du kan tage del i. Det har en rigtig god appel til gæsterne".

"Vi er også rigtig taknemmelige for den velvilje og samarbejde, som vi har både med det lokale erhvervsliv, Skov- og Naturstyrelsen samt Jammerbugt Kommune omkring at afvikle eventen. Der er et fælles engagement og opbakning omkring det. Det er også medvirkende til, at det er en populær aktivitet, og vi kan lykkedes med det", fortæller Rolf.

Det er ikke kun ringridningen, der er populær. Også beachvollyturneringen trækker gæster til. Der er mange trofaste sommerhusgæster i området, og så koordinerer de deres ferie efter det og samler et hold, så de kan stille op i turneringen.

Sommerfest i slettestrand

Tilmelding til beachvolley rettes til Rolf Christensen. Detaljer findes i programmet.

I anledning af jubilæet er der i forbindelse med søndagens ringriderfesten i teltet også arrangeret levende musik med lokalt band. Selve ringridningen afluttes altid med en lokal ringriderfest . Festen er for alle, og den samler altid mange gæster i teltet.

Sommerfest i slettestrand  

Aftenens menu står på bålstegt gris og billetter til spisning både lørdag og søndag kan hentes i Hjordal Købmand.

Weekendens program byder også på stor banko-event med lækre præmier, børne mountainbikeløb, Hawaii party med spisning og dans, kræmmermarked samt udstilling af gamle landbrugsmaskiner og veteranlastbiler.

Yderligere detaljer findes i Program for Sommerfesten i Slettestrand


> Læs også: Øl-fest, sild og god musik på Fjerritslev Bryggeri 21. juli

> Læs også: XTERRA er tilbage i Slettestrand 18.-19. august

 

> Læs mere om Ferie i Jammerbugten

> Få flere nyheder fra Jammerbugten - Tilmeld nyhedsbrev

 

Del denne side