Saltum Festdage - Uld og kunsthåndværk 11. - 12. maj 2019

Saltum Festdage - Uld og Kunsthåndværk

maj 3, 2019

Kæmpe Kunsthåndværkermarked i Saltum by

Traditionen tro vil 2. Weekend i maj den 11 og 12. Maj byde på masser af spændende oplevelser i Saltum by.

Her inviteres der til det kæmpemæssige Kunsthåndværkermarked, hvor der på torvet midt i Saltum by vil være 42 dygtige kunsthåndværkere, der udstiller deres spændende og unikke produkter.

saltum festdage

I de store telte vil der være mulighed for at gå på opdagelse, og i hver af teltene kan du finde alsidige og spændende udstillinger med vidt forskelligt udtryk.

Udstillerne viser bl.a.

-         Uld, forarbejdet på en mængde forskellige måder.

-         Tekstiler, som er anvendt på nye utraditionelle måder, til såvel tøj som til billedkunst. 

-         Mange forskellige former for keramik – med vidt forskelligt udtryk.

-         Træarbejder i spændende udformninger

-         Smykker i utallige spændende materialer.

På torvet vil du desuden kunne finde boder, hvor der bliver solgt lækkert økologisk pålæg og kødvarer samt forskellig pesto og sennep.

Torvet vil disse to dage være et sprudlende marked, hvor der både handles og hygges  

 

Oplev kunst og historie hos Egnssamlingen i Saltum  

Krydser du hovedvejen, der gennemløber Saltum, vil du kunne finde endnu flere kunsthåndværkere på et lille torv i forbindelse med Egnssamlingens Café.

Ti kunsthåndværkere udstiller deres unikke kunsthåndværk, og der vil desuden være mulighed for at købe forfriskninger, hvor bla. Egnssamlingens gamle mælkevogn i dagenes anledning vil være lavet om til en ølvogn.

I Egnssamlingens Café kan man dagen igennem købe kaffe/the og kage, der vil være lækker frokostbuffet og søndag bydes der på hamonikamusik.

Egnssamlingen i Saltum vil begge dage slå dørene op til deres mange spændende udstillinger og husets mange frivillige vil bemande de arbejdende  værksteder, hvor de gamle håndværk bliver levendegjort.

Smedjen gløder – vævene og spinderokken bliver trådt og købmanden vejer kandis og bolsjer af på den gamle vægt.  

egnssamlingen i saltum

Der vil være gratis entré i forbindelse med Saltum Festdage, så kom ind og se alle de spændende permanente udstillinger, hvor husets frivillige formidler den spændende historie.  

Derudover vil Husflidsskolen udstille arbejder i trædrejning, knipling og vævning og der vil være café med hjemmebag, arbejdende værksteder og tombola med fine gevinster.

Hos Baptistkirken inviterer indenfor til salgsboder med gammelt og nyt håndarbejde, og langs hovedgaden vil mange husstande holde loppemarked sammen med Lions Club, der kan opleves i den sydlige ende af Saltum by.

I den nordlige ende af Saltum by har Slagteren opstillet et telt, hvor der allerede fredag aften vil være mulighed for at deltage i en gin smagning og der vil kunne købes en let anretning.

Lørdag og søndag inviteres der til sildebord til frokost og div. lune retter og lørdag aften er der spisning i teltet fra kl. 17.00, hvor der også vil være lokal musikalsk underholdning.

Alle byens butikker vil naturligvis også være åbne disse to dage, og der vil være masser af gode tilbud at hente i de forskellige forretninger.

 

Hele Saltum by vil i forbindelse med Saltum Festdage summe af liv.

Du kan opleve det helt lokale landsbymiljø, blive klog på historien, se spændende kunsthåndværkere og få lokale smagsoplevelser.

 

> Læs mere om Saltum Festdage

 

 

Saltum Festdage, Uldfestival og oplevelser for hele familien

Et besøg i Saltum-området d. 11 og 12. Maj byder både på Saltum Festdage med uld og kunsthåndværk, men også Skandinaviens største Uldfestival med 65 boder, som afholdes på Solvejen 60 (lige overfor Jambo Feriepark)  

> Læs mere om Uldfestival i Saltum - Skandinaviens største

Har du familien med på weekend til Jammerbugten, og deler hele familien ikke din store passion for garn og mønstre, så er der rig mulighed for at planlægge mange andre aktiviteter, så det bliver til en stor oplevelse for alle.

I centrum af Blokhus finder du en lang række butikker, restauranter og caféer, hvor du kan hygge med forfriskninger, ose, shoppe og købe med hjem. Du kan f.eks. lægge vejen forbi Kalstrup Livsstilshus i centrum af Blokhus. Her kan du shoppe løs af de mange mærkevarer indenfor tøj, boliginteriør og livsstilsprodukter eller nyde en forfriskning og noget sødt i butikkens cafémiljø. I rundkørslen i Hune kan du også med fordel planlægge et visit hos Kirkensgård Mode & Stil, som er en spændende butik, der tilbyder smart tøj til piger i alle aldre.

Kombiner turen med at besøg hos Skulpturparken Blokhus og se de enorme sandskulpturer under temaet Vilde Vikinger eller lad dig imponere af international papirkunst i Center for Papirkunst, som har åbnet en unik udstilling af eventyrlige papirklip. Læg vejen forbi kunsthåndværker Etly Klarborgs nye butik eller fordyb dig i Haven i Hune - Anne Just´s haveeunivers, som er en arkitektonisk unik haveoplevelse, som du finder i Hune. Snup en frokost på en af de mange restauranter i badebyen eller tag hele familien med på forlystelsestur i Fårup Sommerland eller til Nordsøen Oceanarium. 

Afslut dagen med smuk solnedgangstur på den populære sandstrand og nyd en middag på Strandhotellet Blokhus eller på en af restauranterne i den hyggelige, historiske strandingsgård i centrum af badebyen Blokhus.

 

> Find din overnatning i Blokhus området

> Find flere begivenheder under Det sker i Jammerbugten

> Find mere info om Blokhus

 

 

 

Del denne side