Lån fiskegrej i Blokhus

Prøv kræfter med lystfiskeri, hvor der er mulighed for at låne eller købe en fiskestang til Hook & Cook i Blokhus. Der er kyndige lystfiskere klar til at hjælpe jer godt i gang mod din næste - eller måske første - fangst! 

Nordvestkysten byder på en masse suveræne fiskepladser, og september er den ultimative måned til fiskeri. Der er ingen undskyldning for ikke at kigge forbi Strandkiosken i Blokhus og låne en fiskestang eller to. Hvem ved? Måske er det her, du får din første eller næste fangst! Der er alt, hvad I har brug for af grej og madding til rådighed på pladsen.

Hastværk er lastværk

I en tid som er præget af pandemi, har flere og flere fået øjnene op for lystfiskeri. Med god grund. Det er en fantastisk oplevelse, at stå i den fredelige og smukke natur, mens man venter på et tegn på bid. Her er god plads, frisk luft og ro omkring dig. Fiskeri kan ikke skyndes på. Man kan bare vente. I en hverdag præget af travlhed er dét en befrielse! 

Giv lystfiskeri langs den smukke Nordvestkyst en chance, og kig forbi efter en fiskestang. Der er garvede lystfiskere klar til at give råd og vejledning med.

Fisketegn kan købes for 40,- på: www.fisketegn.dk


Det kribler og krabler ved Nordvestkysten

Det er en spændende oplevelse at gå på opdagelse med rejenet og spand ved kysten. I bliver overraskede over hvor mange små dyr som stortrives langs kysten og kommer til syne i nettet. En hestereje lyder måske som en forholdvis stor ting at få i nettet... Men det nu ikke umuligt at fange hverke den eller tangrejen. Måske kigger en søstjerne, vandmand, knivmusling eller krabbe forbi nettet også? 

Aktiviteter og placering kan ændre sig i forhold til vejret, men vil foregå på enten stranden eller Torvet i Blokhus.