Gå til indhold
©  Foto:

Kutterfestival i Thorupstrand - En del af Hook & Cook på Nordvestkysten

De autentiske lyseblå kuttere danner scenen for en fantastisk dag i Thorupstrand. 

Her vil dagen byde på en imponerende redningsaktion, råvarermarked og ikke mindst et lækkert musikprogram, hvor Mathilde Falck er hovednavnet på festivalen. Det meget stemningsfyldte Shantykor lukker og slukker festivalen med de gode gamle sømandssange imens solen går ned i vest.

Musik fra Kutteren

Hele dagen vil være spækket med musik og der vil være toner for en hver smag. Tag dit tæppe med, køb noget at drikke og noget lækkert at spise i en af boderne og nyd musikken fra:

Kl. 14.00: Os to

Kl. 16.00: Superscum

Kl. 18.00: Mathilde Falck

Kl. 19.00: Lemvig Shanty Kor

Strandbaren Revlen har åbent under hele festivalen og står klar med lækre kolde fadøl, drinks og cocktails samt ginbar ved Tranum Mølle Destilleri.

Du kommer ikke til at gå sulte til Kutterfestivallen, for der er rig mulighed for at få stillet sulten undervejs.  Thorupstrand Fiskehus til byder fiskepakker der kan tilberedes over bål, ”Gutterne” fra røgeriet laver lækkert beachmad for at nævne nogle få.

Kl. 10-12 Redningsaktion ud fra Thorupstrand

Lørdag formiddag kl. 10-12 byder Thorupstrand Redningsstation indenfor til et kig bag kulissen.

Oplev hvordan en redningsaktion foregår på vandet når redningshelikopter og redningsbåd sættes i aktion.  Du har også mulighed for at se og høre om de forskellige redningsrekvisitter - båden og bilen, samt stille spørgsmål til personalet. Alle er velkomne - børn som voksne. I tilfælde af udkald kan dele af arrangementet blive aflyst.

Kl. 11-12 Børneteater ”Fiskeren & hans kone”

I denne musikalske og fantasifyldte teaterforestilling fremført at Teater Natterdag møder du den fattige, kaffeglade fisker Svend og hans kone Iselin. En dag fanger Svend en fortryllet flynder, og godhjertet som han er, slipper han flynderen fri igen. Som tak skænker flynderen ham talrige ønsker, der kan gøre ham og hans kone Iselin lykkelige. Men Iselins umættelige magtsyge vokser i takt med de mange ønsker, indtil ét ønske overgår dem alle. En humoristisk forestilling for det yngste publikum, der minder os om, hvad der sker, når grådigheden tager over og det ikke lige går, som man har forestillet sig.

Kl. 10-14 Råvaremarked i Thorupstrand

Mød de lokale fødevareproducenter fra Jammerbugten og lad dig friste af alle de lækre specialiteter. Følg flagalleen til råvaremarkedet. Du kan blandt andet møde DahlLuther med det lækreste hjemmebagte brød og flotte kager, Mad & Slagter fra Halvrimmen, som blandt andet har deres lækre pølser og flæskesvær med samt Bugtens Bryghus kommer med deres lækre håndbrygget øl. Så fyld kurven og begiv dig i kast med at lave dine egne retter med lækkert lokalt fanget fisk.

Kl. 12.30-15 Gutterne på kuttenes uberørte egn, vandreture med Stedkender

Guidede ture omkring Thorupstrand, der slutter med musikken. Kom med på tur med Bitten fra Stedkender ”Gutterne på Kutternes uberørte egn - vandretur med historier”. Husk at booke din billet

Kl. 10-16 Outdoorcamp med Vildmarksjon

Mød Vildmarks Jon, vinder af Alene i Vildmarken ved hans vildmarkslejer på stranden i Thorupstrand. Her vil du blandet andet kunne fiske direkte fra strandkanten, male på sten, se og røre ved forskellige fisk, smage på grillet og røget fisk og meget mere. Du vil også kunne få gode råd til hvordan du tilbereder din egen fisk.

Danmarks VILDESTE fiskekonkurrence

Derudover kan du deltage i Danmarks VILDESTE fiskekonkurrence, enten i Havbars konkurrencen, der er for den erfarne lystfisker eller i FOTOFISKEN hvor alle kan være med. Det er gratis at være med, du skal blot tilmelde dit konkurrencen. Læs mere her