©  Foto:

Julemarked på Gjøl

Gjøl Hallen danner i år de smukke rammer om Gjøl Julemarked, som finder sted søndag den 26. november 2023.

Gjøl Hallen er pyntet op til jul, når arbejdsgruppen bag Julemarked på Gjøl holder deres årlige julemarked.

I år er der sat rekord med ikke mindre end 30 udstillere, og spejderne står udenfor i det store telt. Se mere i programmet om de mange udstillere.

På julemarkedet er der sat et stort bord op nederst i hallen, hvor man har mulighed for at lave juledekorationer, adventskranse m.m.

Der er også mulighed for lidt til ganen og komme i julehumør med varme æbleskiver og julegløgg. Boldklubben sælger franske hotdogs. Eller man kan besøge NorSoe Food truck, hvor der er mulighed for at købe burgere m.m.

Og som noget nyt i år kan man male på julepræget keramik (mal selv, de brænder glasuren fast og du henter, når det er klar).

Sidst, men ikke mindst kan man få ordnet årets julegaveindkøb på de mange stande med dekorationer, håndarbejde, kunsthåndværk, gode vine og herlige fødevarer. Alt sammen i Gjøl Hallen.

Arrangør: Gjøl Natur- og Kulturcafeen

Del dine oplevelser:

VisitJammerbugten © 2023
Danish