Hvad kribler ved kysten?

Tag familien, et rejenet og de skarpe øjne "under armen". Udstyret med spand og net vil I blive overrasket over, hvor mange små fine dyr, som lever ved kysten og på det lave vand. En hyggelig og sjov aktivitetet for store og små. 

Det kribler og krabler ved Nordvestkysten

Det er en spændende oplevelse at gå på opdagelse med rejenet og spand ved kysten. I bliver overraskede over hvor mange små dyr som stortrives langs kysten og kommer til syne i nettet. En hestereje lyder måske som en forholdvis stor ting at få i nettet... Men det nu ikke umuligt at fange hverke den eller tangrejen. Måske kigger en søstjerne, vandmand, knivmusling eller krabbe forbi nettet også? 


Ved Strandkiosken er kyndige hovedet fra Vildmarkscenteret spændte på at se jeres "fangst" og fortælle mere. Kender I de små dyr i spanden? 

Tilmelding ikke nødvendig.

Aktiviteter og placering kan ændre sig i forhold til vejret, men vil foregå på enten stranden eller Torvet i Blokhus.