29. juli - 5. august 2018

Outdoor Festival

29. juli - 5. august 2018

Outdoor Festival

Søndag d. 29. juli til den 5. august 2018

Vær med til en spændende uge med fokus på at være aktiv i naturen. Programmet spænder vidt og der er aktiviteter i såvel Blokhus, Løkken og Slettestrand. Du kan være med i alt lige fra Blokhus Marathon til triathlon, duathlon, yoga eller måske en forfriskende morgendukkert på Blokhus strand.

Her kan du lade dig udfordre og benytte lejligheden til at være fysisk aktiv enten på mountainbike, i vandet eller i et par løbesko.

outdoor festival

Deltag i alle aktiviteter eller vælg dine egne favoritter og se samtidig den smukke natur, der kendetegner hele Jammerbugten. Løb ad de mange snoede stier, i klitterne eller vær med på den smukke sandstrand, der er centrum for en del af aktiviteterne.

Søndag d. 29. juli skydes dette års Outdoor Festival i gang med morgenbadning på Blokhus Strand i selskab med helårsbadeklubben "Søstjernerne". En dukkert i bølgen blå er godt for både krop og sjæl, og det er en stor del af Outdoor Festivalens øvrige aktiviteter også.

Du kan prøve kræfter med meditation og mindfulness - eksempelvis Flow Yoga, hvor vejrtrækning og smidighed er i højsædet. Er du til mindre fysisk udfordrende aktiviteter så kan du deltage på mindfulness-oplevelser. ”Silent Walk” er eksempelvis en aktivitet, hvor sanserne skærpes, og deltagerne kun skal nyde naturen og være til stede uden hverdagens små forstyrrelser.

outdoor festival

Programmet for Outdoor Festival er fyldt med sportslige begivenheder i forskellige afskygninger for både nybegyndere og udøvere med høje ambitioner. Hvad enten du foretrækker jernhesten, løbeskoene eller badetøjet, så er der aktiviteter for alle. Og foretrækker du en kombination, så er der mulighed for at deltage i både triathlon og duathlon.

Vandsport er selvfølgelig også repræsenteret. North Shore Surf afholder kurser både i surfing og stand up paddle.

Outdoor Festival strækker sig over otte dage og tilbyder aktiviteter for enhver smag. Mad over bål i Slettestrand og Saltum, sjov Beach Volley turnering i Saltum og mountainbike teknikkurser i Slettestrand og Saltum. Ved Nols Sø dyrkes outdoorlivet i skoven blandt andet med aktiviteter som bueskydning, shelterbygning og fiskekonkurrence. Endelig er der også udendørsaktiviteter for de firbenede, når Klithuse Hundeklub stiller op med agility på Blokhus Strand.

Hele ugen er der samlet utrolig mange spændende outdoor-aktiviteter, som du kan deltage i.  

TIP! Det er muligt at køre med Shuttle bussen imellem aktiviteterne i Blokhus og Løkken

 

> Se program for Outdoor Festival 2018

> Læs mere om Jammerbugten

 

 

Del denne side

Outdoor Festival 2018

Aktiviteter og program 2018

Outdoor Festival er et væld af forskelligartede aktiviteter i naturen, som du har mulighed for at deltage i: 

Pop-Up Volley

Morgenbadning

Beach Triathlon

Surf & SUP

Silent Walk

Agility

Morgenløb

Flow Yoga

Kids Kite workshop

Kite Buggy Kursus

Yin Yoga

MTB teknik 

Naturens spisekammer 

Duathlon

Aftenløb

Sommerfodbold

Vandretur

Snapsetur, urtetur

Bueskydning

Træklatring

Shelterbygning

Fiskekonkurrence

Blokhus Marathon

Pandrup Hestevæddeløb

Find tidspunkt, sted og øvrige detaljer i programmet 

> Outdoor Festival - program

Mountainbikere Svinkløv

Aktiv ferie i naturen

I Jammerbugtens storslåede natur er der god mulighed for at komme ud at røre sig.