Geocaching ved Svinlovene i Jammerbugten

Geocaching

Jammerbugten er fyldt med skatte! Og med geocaching kan hele familien på en sjov og anderledes måde opleve naturens perler. Der ligger flere "caches" gemt rundt omkring.

Geocaching i Jammerbugten

Kom godt i gang med geocaching

Geocaching er en sjov og anderledes måde at gå på opdagelse i naturen. Alt du skal bruge er en GPS (bil, mobil eller håndholdt) og nogle på forhånd oplyste koordinater, og du er nu klar til at gå på jagt efter de mange gemte skatte (caches) i naturen.

Lad jagten begynde

Når du har udset dig en eller flere caches i folderen, som du vil gå på opdagelse efter, er det en god idé først at indtaste koordinaterne på din GPS. Og herefter kan turen begynde. Når du mener at være nået frem til det rigtige sted, kan du ved hjælp af hintet i folderen finde cachen, som kan være gemt under en bænk, ved en træstub osv. I cachen, som har form af et lille filmhylster, finder du information om stedet samt en lille blyant & log-bog, hvori du bedes notere dit navn og dato for fundet. Efterlad venligst cachen, som den blev fundet.

Når skatten er fundet

Har du lyst til at dele din oplevelse med geocachere fra resten af verden, kan du på www.geocaching.com gratis oprette et basis-medlemskab og her registrere dit fund. Hvis du har fået blod på tanden efter mere og ønsker at finde flere caches – måske af en større sværhedsgrad – er det også på denne hjemmeside, du kan finde frem til endnu flere af slagsen.

God jagt!


Del denne side

Nyttige links