Blokhus Hundefestival 2017

Læsehund på Blokhus Hundefestival 2017

Børnene lærer at læse sammen med læsehunden Indy

 

De fleste mennesker kender til den hjerteskærende følelse, der opstår når ens barn har det svært i skolen. Der bliver der stillet høje krav til de små børn, og de skal bl.a. lære at læse i en fart. Men mange forældre oplever også, at det kan være rigtig svært for barnet at knække læsekoden. Og det kan være direkte angstprovokerende for dem, at blive bedt om at læse højt i klassen. Barnet er ulykkeligt, og du føler dig magtesløs som forælder. Du vil gerne hjælpe dit barn, men du er rådvild og aner ikke lige hvordan i skal komme igennem det på en god måde .... 

Her kan Læsehunden Indy komme jer til undsætning.

Hundefestival læsehund

Indy er en frisk og glad Hovawartpige, der er 4 år gammel. En Hovawart er ikke så kendt i Danmark, men det er en hund, som er dygtig til mange ting. Hun har bla. et job, hvor hun besøger et bosted for udviklingshæmmede, og så bliver hun også brugt som Læsehund sammen med sin ejer Jette Detlevsen.

Her lærer Indy børnene at få selvtillid som læser. De ender faktisk ofte med at blive rigtige læseheste. Barnet låner Indy og er sammen med hende på den lokale skole eller biblioteket. (Ejeren opholder sig i nærheden). Her er Indy skolet til at være nærværende og lyttende imens barnet læser. Det motiverer og styrker barnet i læseoplevelsen. Det har skabt solstrålehistorier i hele Danmark. Lille Amalie læser nu fra hjertet og er blevet den bedste læser i klassen. Og lille Emil beder nu ligefrem selv om at låne bøger på biblioteket. 

Jette Detlevsen og læsehunden Indy er inviteret til Blokhus Hundefestival, og du vil kunne møde dem begge dage.

"Vi synes det er et rigtig spændende koncept" siger næstformand i Blokhus Hundefestival Anja Dybmose og vi forventer os en del af det. Det er kendt i det øvrige Danmark, men ikke så meget i Nordjylland. Du kan f.eks. booke et 6 ugers læseforløb, og der er skrevet en bog om Indy henvendt til børn med læsevanskeligheder, som kan bruges i processen. Både lørdag og søndag er der foredrag med Jette Detlevsen, som er socialpædagog og ejer af hunden Indy.

Indy håber på, at der vil komme nogen og læse højt for hende. Hun er programsat til lørdag den 9. september kl. 14.00 og søndag den 10. september kl. 11.30. 

Nosework, Rally og Agility

Indy bliver også trænet i Nosework og Rally. 2 dicipliner, som du også kan komme og prøve med din egen hund - uanset race.

Nosework er evnen til at forfølge en duft. Og Rally har ikke noget med motorsport at gøre, men er træning i lydighed på en bane, forklarer Anja Dybmose. Derudover vil det også være muligt at træne med sin egen hund på Agility-banen, som er en forhindringsbane, der er bygget til hunde. De 3 dicipliner styres af Hundeklubben Klithuse, DCH Brønderslev og hundeinstruktør Betina Hofmann.

 

Hundefestival 
Foto: Agility - Nanna Højbjerg 


Udstil din hund på Hundeskuet

En anden populær diciplin til hundefestivalen er Hundeskuet. 

DKK Åbybro er vært ved 'Vis mig din hund'-udstillingen, hvor alle kan få deres hund, uanset race eller blanding, bedømt af en dommer, der giver ros og kritik.  

Der vil være bedømmelse lørdag kl. 13.00 og søndag kl. 13.30  

HundefestivalFoto: Nanna Højbjerg

 

Hundefestival for 6. gang

Hundefestivalen afholdes i år for sjette gang, hvor omkring 1000 glade hundeejere plejer at hygge sig. Her kan de snuse rundt i de forskellige boder på festivalpladsen, som rummer alt med hundefoder, legetøj og hundeudstyrudstyr til menneskets bedste ven. Du kan f.eks. også se unikastrik af hundeuld eller høre nærmere om diabeteshunde. Blokhus Inner Wheel sørger for de sultne gæster i deres store madtelt.

Baggrunden for at holde Hundefestivalen er, at der faktisk findes rigtig mange hundejere. Både blandt dem der bor her i området, men i lige så høj grad blandt vores turister, og vi vil gerne skabe en fest for dem. Så hundefestivalen kommer omkring alle aspekter omkring det at være hund og det at have hund.

Du vil kunne se en mangfoldighed af racer og gadekryds, der sætter kulør og glæde på denne udgave af Blokhus Hundefestival.

Samtidig er der også tænkt på dem, som ikke interesserer sig så meget for hund. De kan f.eks. se den populære Ørneflyvning. Der vil også være mulighed for bueskydning hos West Vendsyssel Buelag, og du kan se show med islandske heste, hvor børnene også kan få trækketure bagefter. Alle aktiviteterne er gratis.

"Vi glæder os. Det er simpelthen så hyggeligt og stemningen er i top. Alle hunde og mennesker får en oplevelse med hjem, ” fortæller Anja Dybmose Nielsen, som er næstformand i styregruppen bag Blokhus Hundefestival, der er arrangeret i samarbejde med VisitJammerbugten.

Blokhus-Hune Hundefestival

Foto: En af sidste års store succeser, ørneflyvning, er også med på dette års program, der i det hele taget er spækket med spændende aktiviteter, der helt sikkert vil give pote for såvel hunde som ejere.

 

> Læs også: Vuf, vov og bjæf fylder for sjette gang Blokhus Hundefestival, og det giver pote  

> Program Blokhus Hundefestival 2017


>  Vind et ophold på Hotel Fårup incl. entre til Fårup Sommerland - deltag her

 

Adresse:
Festivalpladsen ved Blokhus Vildtreservat, Kystvejen 19, 9490 Pandrup
 

Entre:
Kr. 75,-/person gældende for begge dage - Børn gratis!
Billetten købes ved indgangen!


> Læs mere om efterår i Jammerbugten

> Få nyhederne direkte i din mailboks - Tilmeld her 

 

 


Del denne side