Skulpturparken Blokhus

Magisk julemarked i Skulpturparken Blokhus

Foto: Skulpturparken Blokhus

Skulpturparken Blokhus afholder stort og smukt julemarked

Også i år bydes gæsterne velkommen til Magisk Jul 2019 med et af Nordeuropas mest eventyrlige Lys- og Lydshow i Skulpturparken Blokhus. 

Oplev magien og den eventyrlige julestemning til ”Magisk Juleshow” når Kulturhuset og Skulpturparken Blokhus for 3. år i træk tænder lysene fra 1. november.

 

Her kan du opleve flere tusinde meter juleranker og julelys med alt, hvad børn og barnelige julesjæle kan drømme om. Lysene pryder de enorme sandskulpturer og den 20.000 m2 store park. 

Det område, der stod tomt for nogle år siden, fremstår nu som den sjette mest besøgte turistattraktion i Nordjylland.

I sommermånederne valfarter turister dertil, for at opleve tematiserede sandskulpturer, og i vintermånederne har parken sin anden højsæson. Her åbnes dørene nemlig til ”Magisk Jul”.

"Skulpturparken er lige som sidste år julepyntet efter alle kunstens juleregler med imponerende dekorationer, og der er blot kommet endnu mere at se på. Hele parken er oplyst af intet minde end en million julelys i fantastiske farver og udformninger - bl.a. en 46 meter lang og 4 meter høj lysende juleallé, et gigantisk 17 meter højt juletræ, julekaner, rensdyr, guldkareter, snemænd, julemænd, blinkende julestjerner, kæmpe glaskugler, smukke røde julehjerter og meget mere. 

 

Årets store, smukke sandskulpturer er oplyst med kulørte julelys, som skifter farve, og parkens andre enestående kunstværker og skulpturer er flot forenet med den unikke juleudsmykning. Den over 20.000 m2 store Skulpturpark emmer ganske enkelt af ægte julehygge i særklasse.

"Det er et stort arbejde at udsmykke parken. Vi begyndte at pynte op sidst i september og arbejdet fortsatte helt frem til åbningsdagen 1. november", fortæller direktør Palle Jensen fra Skulpturparken Blokhus.

Udover den imponerede juleudsmykning byder Skulpturparken på et nyt tiltag ”Markedsarkaden”, som består af en række butikker, hvor gæsterne bliver mødt af et udvalg af nordjyske fødevarer, duftende lækkerier, tøj, gaveideer, julepynt etc., og der er rig mulighed for at købe julegaven, værtindegaven eller blot lade sig forkæle.

Og du kan slet ikke undgå at komme i det allerbedste julehumør, når du bevæger dig rundt mellem de pyntede juleboder med alt hvad et julehjerte kan begære. Her tilbyder kræmmere alt fra unik julepynt, nisser, brugskunst og julegaver, til lokale specialiteter, pølser, gløgg, æbleskiver, og ikke mindst duften af jul.

"Vi har til i år investeret yderligere en million kroner i juleudsmykning, så det bliver endnu mere magisk og sammenholdt med ”Markedsarkaden”, der byder på oplevelser for både børn og voksne, tror vi på, at endnu flere vil lægge vejen forbi Magisk Jul i år", siger Palle Jensen.

Direktøren forventer, at op imod 70.000 vil besøge stedet i løbet af november og december, hvor Magisk Jul løber af stablen.

Der er selvfølgelig også mulighed for at nyde julelækkerier som en klassisk juleplatte med et krus juleøl og en snaps, samt kaffe, kage og mange fristende retter og lækkerier i Kulturhusets Café, Restaurant & Orangeri.

Åbningstider  

Julemarkedet og Kulturhusets kunstbutik er åbent tirsdag - søndag fra kl. 11:00-21:00 i hele november og december måned.

Bemærk at vi holder lukket alle mandage samt den 24.12., 25.12., 30.12. og 31.12.

På ovennævnte dage er juleboderne ude i parken åbne fra kl. 14.00.

Lyd- & Lysshow hvert 15. min. fra kl. 14.00

 

Entré priser 2019:

Voksne

kr. 100,- (Weekend, søn- og helligdage)

Kr. 90,- (Tirsdage - fredage)

Børn 3-12 år

kr. 50,- (Weekend, søn- og helligdage)

kr. 45,- (Tirsdage - fredage)

Alle under 3 år og over 90 år har fri entré.

> Se flere entrepriser

 

> Læs mere om Skultpurparken Blokhus