Blokhus Winterlight Festival

Blokhus Winterlight Festival

Foto: Skulpturparken Blokhus

Oplev en fortryllende og magisk vinterlysfest i hele februar måned 2020

Skulpturparken Blokhus inviterer til fortryllende og magisk vinterlysfest under navnet Blokhus Winterlight Festival, som finder sted dagligt fra 1. februar til og med 1. marts 2020.

Den 20.000 m2 store oplevelsespark i Hune ved Blokhus med udstilling af skulpturer indenfor sand, træ, sten og beton omdannes nu fra juletemaet Magisk Jul til også at være oplevelsesparken med Blokhus Winterlight Festival.

Parken besøges årligt af tusindvis af gæster, som kommer for at opleve de enorme sandskulpturer udarbejdet af professionelle sandskulptører fra hele verden.

Hvert år udformes nye sandskulpturer under nyt tema, og åbningen af parken med de flotte sandskulpturer i april plejer at være startskuddet til sæsonen.

Men de senere år har parken udvidet sæsonen til også at omfatte Magisk Jul i november og december, hvor skulpturerne og hele parkområdet oplyses af tusindvis af funklende julelys, spændende juleboder og hyggelig julemusik. 

Blokhus Winterlight Festival

Og som endnu et tiltag inviterer Skulpturparken Blokhus derfor fra 1. februar til og med 1. marts 2020 til Blokhus Winterlight Festival, hvor juletemaet afløses af vinterlys.

Her vil du kunne forvente at få en fortryllende og eventyrlig oplevelse med de flotte lys i den ellers så mørke vintertid. Tusindvis af lys vil skabe en flot stemning i den store oplevelsespark med rislende vand, skulpturer og musik.

Parken vil have åbent alle ugens dage fra kl. 10.00 - 21.00, og boderne i markedsarkaden vil være åbent dagligt fra kl. 14.00 - 20.00.

I markedsarkaden vil der være børneworkshops med forskellige aktiviteter for de mindre børn, hvor de kan blive underholdt alt imens du udforsker hele parken eller besøger den anden del af markedsarkaden, hvor du vil kunne opleve en specialudstilling.

Samtidig holder Kulturhusetåbent dagligt fra kl. 10-21 , hvor du har mulighed for både at kigge og købe kunst i kunstbutikken eller nyde forfriskninger i husets café og orangeri.

I orangeriet er der hver lørdag og søndag mulighed for at nyde en lækker brunchbuffet fra kl. 10.30-13.00, og fra kl. 14.30-17.00 kan du hygge dig med stort kaffe- og kagebord.

Der er naturligvis også mulighed for at nyde et større måltid fra det almindelige ala carte kort i Kulturhusets Restaurant.

 

Entrépriser 2020

Voksne: kr. 100,- (Lør.-søn. og helligdage) / Øvrige dage kr. 90,-

Børn: 3-12 år kr. 50,- (Lør.-søn. og helligdage) / Øvrige dage kr. 45,-

Pensionister 65+: kr. 90,- (Lør.-søn. og helligdage) / Øvrige dage kr. 80,-

Alle under 3 år og over 90 år samt alle med gyldige ledsagerkort for handicappede har fri entré.