H.K.H Prins Henrik besøgte Jammerbugten i 1998

februar 14, 2018

Den 11. juni 1998 var H.K.H Prins Henrik og H.K.H Dronning Margrethe på besøg i Han Herred. Besøget var uofficielt og arrangeret i anledning af Prins Henriks 64 års fødselsdag. Turens forløb var igennem Han Herred - den sydlige og vestlige del af Jammerbugten.

Turen, der også eksisterer den dag idag, kaldes "Dronningeruten" og den passerer blandt andet store smukke naturområder såsom Fuglereservat Vejlerne, Danmarks eneste fuglefjeld Bulbjerg og Valbjerg i Thorup Plantage. Desuden gik turen forbi Nordeuropas største kystlandingsplads i Thorupstrand samt forbi Kongestøtten og Lyngmøllen i Grønnestrand, som blev rejst i anledning af Frederik 6.'s besøg 21. juni 1824, hvor han kom ridende med sit følge og udbrød: "Dette sted er den skønneste plet i mit rige".

Den daværende turistchef i Fjerritslev P.E. Jensen blev i de tidlige måneder af 1998 kontaktet af Hofmarskallatet med henblik på et besøg i området.

Dette er et uddrag af det skriv den daværende turistchef lavede i forbindelse med hans erindringer omkring at arrangere og afvikle turen for regentparret: 

Royale erindringer af Poul Erik Jensen, turist- og erhvervschef i Fjerritslev 1989-2000 

"Der kommer en uventet forespørgsel fra Hofmarskallatet via stiftsamtmand Claus Rosholm. Vil jeg, i al fortrolighed, arrangere en rundtur i Han Herred for regentparret til foråret og komme med et turforslag?

Det er der ingen tvivl om, og straks begynder overvejelserne. Hvad er Dronningens primærinteresser? Jeg sammenfatter det i kultur, historie og natur, og ud fra dette laver jeg et udkast, som sendes af sted. Kort tid efter har jeg ceremonimester Chr. Eugen-Olsen i telefonen, og vi aftaler tid til en prøvetur. Den gennemføres, og inden vi skilles ved Aggersborg, siger ceremonimesteren god for mit forslag. Herefter udarbejder jeg et detaljeret program med antal kilometer, køretid mellem seværdighederne, anslået opholdstid osv. Til dette har Hofmarskallatet ingen kommentarer. Herefter får jeg besøg af PET – Politiets Efterretningstjeneste – og vi gennemkører ruten, og igen er det uden kommentarer. Endelig kommer der repræsentanter for Dronningens Livregiment i Aalborg, der gerne vil inspicere det valgte frokoststed, idet der skal stilles et telt op i tilfælde af regnvejr. Også skovens folk er med på planen og stiller fornødne borde og bænke til rådighed. Jeg gennemkører ruten flere gange og kontrollerer tingene gang på gang. For det er et sjældent besøg, så intet må gå galt. Men da det er et uofficielt besøg, bliver der ingen borgmestermodtagelse.

Turen skal foregå på Prinsens 64-års fødselsdag. Jeg bliver Fjerritslevs eneste repræsentant og skal klare arrangementet på egen hånd. Og da der ikke ønskes nogen virak eller pressefolk i hælene, skal alt holdes hemmeligt. Dog får jeg lov at mobilisere biolog Poul Hald-Mortensen til at fortælle om dyre- og fuglelivet i Vejlerne og arkæolog Peter Birkedal om Aggersborg, hvilket skal vise sig at være en god disposition. 11. juni oprinder med sol fra morgenstunden, og med en vis nervøsitet kører jeg mod Aalborg til Kongeskibet Dannebrog, hvorfra turen udgår. Regentparret hilser på stiftamtmanden og Aalborgs borgmester, hvorefter turen kommer til mig, og jeg overrækker kommunens fødselsdagsgave til Prins Henrik, inden vi stiger om bord i en minibus.

»Vi« er regentparret, stiftamtmanden, ceremonimesteren og hofdame fru Anita van Hauen samt min ringe person. Jeg fortæller undervejs på turen, som er hovedvejen til Fjerritslev. Vi kører langsomt gennem byen, men ingen får tilsyneladende øje på det celebre selskab. Vi fortsætter mod Vust og ad den gamle jernbanedæmning til fugleskjulet, hvor vi møder Poul Hald-Mortensen som levende fortæller om dyre- og fuglelivet. Solen har lokket mange insekter frem, der er fugle og fisk i vandet, ja næsten en eventyrlig stemning i det stille vejr, da vi går på gangbroen mellem sivene. Prinsen og jeg når først tilbage på dæmningen, hvor han finder friske mælkebøtteblade, som han spiser og råder mig til at gøre det samme: – Det smager godt og er sundt. Da jeg ikke kender min maves reaktion på slig kost, undlader jeg dog. Næste punkt er Tømmerby Kirke, hvor jeg fortæller, og specielt stenarbejderne imponerer – alterbord og døbefont og ikke mindst figurerne i muren på korrundingen udvendig. Jeg viser også gravstenen over Eva Christensen, som døde i 1906, 21 år, og det pragtfulde fotografi, der er indsat i stenen af denne kønne, unge pige, hvis farve er uforandret den dag i dag. Prinsen giver os forklaringen. Han banker på billedet og konstaterer, at det er en kakkel. Billedet er brændt ind og falder derfor ikke på trods af sol gennem næsten 100 år. På Kirsten Kjærs Museum bliver vi modtaget af Harald Fuglsang og John Anderson. Indretning og atmosfære gør et positivt indtryk, ligeså Kirsten Kjærs billeder, fornemmer jeg. Vi møder kunstnere fra Letland og Montenegro i en international atmosfære. Via Bjerget kommer vi til Bulbjerg, og en herlig slentretur bringer os ud til bunkeren yderst på skrænten, hvor der er nok at fortælle – også om Danmarks eneste fuglefjeld. Vi finder frem til Valbjerg Sande med telt og borde og bænke. Det første var der heldigvis ikke brug for i det dejlige solskin. Dronningen dækker bord, og vi spiser herlige delikatesser medbragt fra Kongeskibet – med dækketallerkner af sølv. Dertil øl, vand og diverse vine. Midt i det hele kommer et ægtepar op fra stranden, stirrer forbløffet på arrangementet og udbryder: – Vi er da vist kommen ind i nøj! Og det var de da, men de skynder sig videre for ikke at forstyrre. Hvem selskabet er, går ikke op for dem. Det var så heldigt, at mens vi spiste, sejlede der fiskerbåde frem og tilbage, og Dronningen kunne med sin kikkert følge bådene og arbejdet om bord. Gennem Vester Thorup Klitplantage når vi frem til Thorup Strand. Her må der have været en lækage, for der er fyldt med mennesker, der råber hurra, og pigerne synger fødselsdagssangen til Prins Henriks begejstring. Jeg fortæller om fiskelejet, systemet med bådene op og i vandet, og vi får selvfølgelig en demonstration af en båd, der kommer ind over revlerne og bliver trukket op på stranden. Prinsen er oppe i båden og besigtiger fangsten og skipper giver rødtunger til aftensmaden på Dannebrog. Ad havvejen til Grønnestrand, forbi det lidet imponerende mindesmærke over Frederik 6.’s besøg i juni 1824, den velrenoverede lyngmølle og via hulvejen til Fjerritslev og Aggersborg, hvor arkæolog Peter Birkedal venter. Når jeg tidligere har nævnt, at det var en god idé med de to eksperter, skyldes det blandt andet Dronningens første spørgsmål til Birkedal: – Jeg kender vikingeborgenes historie. Hvad er specielt ved Aggersborg? Det kan Peter svare på. Efter at have nydt udsigten over limfjordslandet, går turen tilbage til Aalborg. Da vi passerer toldkammeret, spørger Dronningen mig: – Er det Kampmann? Så kan det jo ikke nytte, at man svarer: – Nej, her har tidligere statsminister Viggo Kampmann aldrig boet. Mit svar er derfor: Ja, bygningen er tegnet af arkitekt, professor Hack Kampmann og blev færdig i 1902. Med tilføjelsen: Kampmann har også tegnet posthuset i Aalborg, som blev færdigt en halv snes år senere. Klokken 17.45 kan der tages afsked med tak for en dejlig dag, der tog sin begyndelse klokken 9.45.

Lettet kunne jeg køre hjem, men alligevel lidt foruroliget. Havde turen nu været god nok? Det fortog sig, da jeg fik breve fra stiftamtmanden og fra hofdame Anita van Hauen, som takkede og fortalte om regentparrets begejstring for turen. Det hører også med, at der dagen efter kom bud fra Aalborg med invitation til souper på Dannebrog samme aften, men nu i Frederikshavn. Det var en oplevelse i sig selv, ikke mindst fordi den altid venlige og positive Prins Henrik takkede igen, og vi kunne genopfriske morsomme episoder fra gårsdagens tur. At have været sammen med regentparret en hel dag er ikke mange beskåret, og ikke mindst derfor har det for mig været en oplevelse for livet. Turen fik også en afsmittende virkning på mit daglige arbejde. På basis af avisomtale og billeder fra Thorup Strand fik vi et utal af opringninger om at få turen tilsendt, så vi fik turen indtegnet på kort og distribueret. Det blev ikke mindre, da avisen gengav turen i detaljer med fornøden information, selv om denne var fyldestgørende nok. Også Midt-Nord Turismes månedsbulletin gav turen en meget fin omtale, og Dronningeruten er efterhånden blevet et begreb, som lever endnu".

Kilde: Han Herred Bogen 2008 - Hanherred.dk

 

> Gå i Prins Henriks fodspor. Oplev Dronningeruten i Jammerbugten

 

> Læs også arkiv-artikel om Prins Henriks og Dronning Margrethes besøg i Han Herred

Del denne side