Haven i Hune - Anne Justs Have

En blomstrende og arkitektonisk smuk oase midt i Nordjylland. Haven er anlagt af blomstermaler Anne Just og hendes mand, arkitekt Claus Bonderup.

 haven i hune anne just

Anne Justs Have - haveinspirationer til alverdens gæster

Anne Justs Have er en blomstermalers have på ca. 7400 m2 anlagt med farvetematiske småhaver i et bakket forløb.

haven i hune anne just

Haven i Hune ved Blokhus blev startet i 1991.

Dengang lå det meste af arealet hen i én stor klitplantage. Men siden da er der løbende sket en udbygning af haven.

I 1993 blev Sydhaven med Rosenlysthus og hække tilplantet. I 1994 blev Nordhaven med regnvandsbassin og et lille drivhus anlagt. Og sådan fortsætter det helt op til i dag, hvor du kan opleve: Det krumme vandbassin, Irisbakken og Skovbunden, Den Olympiske Have og Pastelhaven med sø, højbede og lysthus, Den Gule Have og Pergola med havehus, Det 3-tårnede Griseslot, Drivtårnet til frostfrit vinteropbevaringssted, Palethaven, Eriks Have, kaffehus, keramikpavillon og senest Havehotellet.

I dag fremstår det hele som én stor farverig oplevelseshave, suppleret med butik, maleriudstilling, plantesalg, bogudgivelser m.m. Det hele skabt af den afdøde blomsterkunstner Anne Just og professor, designer og arkitekt MAA, Claus Bonderup.

haven i hune anne just
Foto: Afdøde Anne Just og hendes mand Claus Bonderup

Haven i Hune er en unik symbiose mellem hans hus og hendes have. Et organisk samspil mellem blomsterkunst og arkitektur.  

Haven er omhyggeligt komponeret, så den fremtræder som om den ikke er skabt af menneskehænder.

haven i hune anne just

Den fremstår, som om den er skabt af naturen selv, og i lighed med de engelske romantiske haver kan du derfor i Haven i Hune opleve og få en forståelse for naturens egen særegne skønhed. Den er opbygget af en række oplevelsesrum, som hver har en særlig farve, der skaber en egenartet atomsfære og duft, f.eks. Rød have, Gul have og Irisbakke. En måde, hvor der også bliver skabt orden i det frodige væld af blomster og grønne planter.

haven i hune anne just

Når du er på rundtur i haven, så anbefales det at du oplever haven i den rækkefølge, som den er anlagt, så du kan få en unik maleriske oplevelse og opleve de 1000-vis af stauder fordelt på 100-vis af forskellige sorter.

> Se kort over Haven i Hune

 

Nomineret til bedste haveoplevelse

I forbindelse med eventen Copenhagen Garden 2019, som er arrangeret af Haveselskabet og afholdes den 20.- 23. juni 2019, er Haven i Hune nomineret som en af haverne til at modtage Copenhagen Garden Award 2019 i kategorien bedste haveoplevelse. Kandidaterne til prisen er blevet udvalgt efter flest stemmer fra besøgende og uddeles for at hædre nogen eller noget indenfor haveuniverset, der fortjener en særlig anerkendelse. Der kan stemmes på kandidaterne indtil 15. juni 2019. 

 

Kaffe og kringle i kaffehuset

Når haven er åben for publikum, så er der mulighed for at nyde en kop kaffe/ med hjemmebagt kringle eller en smørbolle. Kaffen er du altid velkommen til at nyde på enhver plads i haven. 

haven i hune anne just

I butikken er der et stort udvalg af postkort, plakater med motiver fra Anne Justs malerier, haveartikler, keramik, planter og meget andet. 

I atelieret er der en permanent udstilling af Anne Justs malerier og keramik, ligesom der i løbet af sæsonen vil være forskellige foredrag og musikarrangementer.

 

Guidede rundvisninger for grupper

Har du lyst til at opleve Haven i Hune samtidig med at du får hele historien, så er det muligt for grupper på over 45 personer at bestille en guidet rundvisning udenfor normal åbningstid. 

Det koster 75 kr/person incl. rundvisning og fortælling samt et samlet tillægsgebyr på kr. 600 kr. for at åbne haven. Kaffe og kringle kan tilkøbes for 60 kr/person.

Rundvisningerne kan bestilles i perioden maj - oktober ved at ringe på tlf. 24662624.


Overnatning i Haven i Hune

I tilknytning til Haven finder du Havehotellet, hvor du kan overnatte i hjemlige omgivelser omgivet af det smukke haveunivers.

haven i hune anne just

I det gule parcelhus er der indrettet 5 værelser med hver deres indretning og med eget navn. Vælg Arkitektens Værelse, Rosenværelset eller måske Portrætværelset. Ud over havehotellet er der også indrettet 2 separate lejligheder i henholdsvis Værkstedet og Annekset hvor der er eget køkken og badeværelse med plads til 2 personer i hver lejlighed. Værkstedet er stedet, hvor Anne Just havde sit første atelier. Er du gæst på Havehotellet, har du samtidig fri adgang til Anne Just´s Have under opholdet.


Entre og åbningstider

Haven er åben på udvalgte dage i periden fra 27. april 2019 - 27. september.

Entre voksne kr. 75,- Børn kr. 30,- 

> Læs mere om åbningstider m.v. på www.annejust.dk


 

Del denne side

Beliggenhed

Postbakken 4, Hune
9492 Blokhus

Yderligere information