Koncertrække på Skovsgård Hotel

Global Garden Party

Koncertrække på Skovsgård Hotel

Global Garden Party på Skovsgård Hotel

Global Garden Party i Skovsgård Hotels hyggelige have, er nu efterhånden en kærkommen sommertradition og finder i år sted for syvende år i træk. Og endda med det største program nogensinde.

skovsgård hotel

For første gang præsenterer de tre arrangerende foreninger - Brovst Musikforsyning, Skovsgård Borgerforening og Skovsgård Hotel - ikke mindre end seks arrangementer med musik, underholdning, øko- & kunsthåndværkermarked og meget andet. Og for første gang flere arrangementer med et indbygget tema.

> Se samlet program med musik, tidspunkter, mad og marked

Starten bliver et Global Garden Party FrokostJazz arrangement lørdag den 30. juni, hvor den smukke have får besøg af vel Danmarks ældste og mest kendte jazz og swing orkester Kansas City Stompers. Og med sig har de den internationalt kendte saxofonist Jesper Thilo. Det er første gang Global Garden Party arrangeres som et frokostarrangement.

skovsgård hotel

Torsdag den 5. juli kl. 15.00 er de arrangerende foreninger klar med endnu et nyt tiltag: Global Garden Party for børn, hvor Sultanen fra Ali Babas Karavane kommer og underholder børnefamilier med sit store orientalske trylleshow. Og desuden bliver der forud for trylleshowet mulighed for at tilmeldte børn kan deltage i en bageworkshop.

skovsgård hotel

Efterfølgende fortsætter Global Garden Party alle torsdage sommeren igennem.

Torsdag den 12. juli kl. 16.00 får haven besøg af den altid super veloplagte Erik Grip, som ud over alle hans kendte sange medbringer en lang række anekdoter og sjove fortællinger som optakt til sine sange.

Torsdag den 19. juli kl. 16.00 bliver en eftermiddag i den irske folkemusiks tegn, når gruppen Tradish træder op på scenen.

Torsdag den 26. juli kl. 16.00 vil stemningen stige til uanede højder, når Trypical Cumbia går på scenen med deres glade sommermusik med udgangspunkt i syd- og mellemamerika. De seks medlemmer af gruppen kommer fra henholdsvis Chile, Ecuador, Colombia, England og Danmark.

Torsdag den 2. august kl. 20.00 slutter sommerens koncerter af med Global Garden Party By Night. Denne aften bliver et gensyn med den lille musikalske charmetrold Freidah Rose og hendes store orkester. Feridah Rose kommer oprindelig fra Uganda og med sig har hun bl.a. troldmanden på diverse slagtøj Ayi Solomon fra Ghana og en række svenske og danske musikere og sangere. Det bliver et værdigt punktum for denne sommers Global Garden Party´s.

Billetter til arrangementerne sælges på Brovst Musik eller ved indgangen fra en time før koncerterne starter.

> Se samlet program med musik, tidspunkter, mad og marked

Global Garden Party koncerterne støttes af KulturStyrelsen, Jammerbugt Kommune og af Region Nordjylland.

Et tidligere jernbanehotel videreføres som et socialøkonomisk hotel

Skovsgård Hotel er et særligt hotel. Det er drevet på socialøkonomiske vilkår, hvor de tilbyder job til mennesker, der er ansat på særlige vilkår.

I 2015 bragte DR en udsendelse fra hotellet, som hedder "Halløj på hotellet"

> Find vej til Skovsgård Hotel 

> Læs mere om Ferie i Jammerbugten

> Få flere nyheder fra Jammerbugten - Tilmeld nyhedsbrev

 

 

Del denne side

Herregården Bratskov

Levendegørelse Herregården Bratskov. Torsdage juli - august 2019

Oplev Herregården Bratskov blive levendegjort med gl. håndværk. Mød heksen i kælderen, der fortæller historier og uddeler trylledrik. Kør en tur i hestevognen eller prøv ponyerne i parken.