Herbie gin fra Nordisk Brænderi i Jammerbugten

Gin fra Jammerbugten tager guldmedaljer

Tirsdag, november 29, 2016

Den nordjyske gin Herbie fra Nordisk Brænderi - beliggende ved Vestkysten i Jammerbugten - har vundet 2 guldmedaljer ved det uofficielle verdensmesterskab i Gin afholdt for nyligt i New York.

Anders Bilgram, der er destillatør og indehaver af Nordisk Brænderi, har længe drømt om at lave gin og har derfor kastet sig ud i produktion af den berømte drink. Den trængte til en renæssance, og det er sket med succes, siger den nordjyske producent. 

Navnet "Herbie" leder måske tankerne hen på biler, men det har faktisk ikke noget med biler at gøre, griner Anders. Det skyldes, at denne gin er lavet på en lang række urter. Urter oversat til engelsk er "erbs" og Anders´læremester igennem en årrække er tyskeren Herbert - deraf navnet Herbie.

Anders mener selv, at grunden til at den danske gin har opnået så fine præmier skyldes, at den er karakterfyldt. Den har meget fylde og meget smag. Blandes den med tonic får du en drink med rigtig meget karakter, og det har dommerne belønnet. Den er tilført en lang række urter og frugt i et bestem blandingsforhold - blandt andet enebær, lavendel, frisk appelsin, koriander, kardemomme og æbler. 

Anders Bilgram er slet ikke ny indenfor faget idet han også står bag en lang række øvrige produkter såsom snaps, whisky og rom.

Han er oprindeligt ingeniør, og har desuden en baggrund som eventyrer og ekspeditionsleder i Arktis. En række besøg hos mennesker langs ishavets kyster, hvor han har smagt på adskillige hjemmebryggede "junglebrew" eller vodka, har sat skub i tankerne om eget destilleri i Nordjylland - en idé, der siden blev en realitet i tilknytning til hjemmet i Hjortdal ved Slettestrand.

Se med her hvordan urter og bær fra klitterne i  Jammerbugten forvandler snaps og gin til berømte drikke, der altså nu også kan begå sig på verdensplan:

 

> Bestil en rundvisning hos Nordisk Brænderi

> Køb din egen Herbie her 

> Læs mere om dansk mad og lokale råvarer fra Jammerbugten

Del denne side