Svinkløv Badehotel genopføres

Genopførelsen af Svinkløv Badehotel

Torsdag, december 14, 2017

Det oprindelige Svinkløv Badehotel blev opført i 1925 med efterfølgende udvidelser. Badehotellet var et meget populært feriested og blandt den absolut elite af badehoteller i Danmark. Den store træbygning var Danmarks største af sin slags og imponerede enhver med sin smukke beliggenhed i yderste klitrække - omgivet af noget af den smukkeste natur i Danmark.

Svinkløv Badehotel har også fungeret som inspirationskilde til TV-serien Badehotellet. Naturen på stedet har dannet kulisse, når optagelserne til den populære TV-serie har fundet sted. 

> Læs også - TV-serien Badehotellet bruger naturen i Svinkløv til optagelse

Badehotellet nedbrændte totalt i september 2016, men nu er Fonden for Svinkløv Badehotel klar til af løfte sløret for, hvordan hotellet vil tage sig ud i en opdateret version.

Svinkløv Badehotel genopføres

Det nye Svinkløv Badehotel opføres samme sted og med omtrent samme fodaftryk som det oprindelige.
Kælder incl. dæk udføres i beton og den øvrige bygning udføres i træ,

Svinkløv Badehotel genopføres

Det forventes at hotellet er klar til åbning i foråret 2019. Til byggeriet er der givet landzonetilladelse således at bygningen kunne følge det nye bygningsreglement og få en forbedret brandsikkerhed. Hotellet har fået tykkere vægge og fuld kælder og er vokset fra 1750 m2 til 2652 m2.

Det er Praksis Arkitekter fra København, der står bag tegningerne af hotellet og Kristine Jensens Tegnestue fra Aahus, der har fungeret som landskabsarkitekt,  

> Læs også: Svinkløv Badehotel - en kulturinstitution er brændt ned

> Læs flere nyheder fra Jammerbugten

> Vær den første til at modtage nyheder fra Jammerbugten - Tilmeld her

Del denne side