Dyst med familien på en af de populære baner

Fodboldgolf

Dyst med familien på en af de populære baner

Fodboldgolf i Jammerbugten

juli 3, 2018

Trænger du til at røre dig og er fodbold en af dine favoritter, så er der gode muligheder for hyggeligt samvær på områdets fodboldgolfbaner. 

I Jammerbugten finder du 2 af Danmarks flotteste og mest veltrimmede Fodboldgolfbaner, hvor du kan sparke og spille bolden gennem banen og i de 18 velanlagte huller – med færrest spark.  

Fodboldgolf er et mix mellem fodbold, minigolf og golf, og alle kan være med og få en god oplevelse – fodbold snilde eller ej.

Men er mormor alligevel ikke så klar på at sparke til en bold, så kan hun slappe af på en af bænkene rundt på banen og nyde de hyggelige stunder med familien og den smukke, nordjyske natur.

Der er mulighed for at grille/spise medbragt mad på de store opholdsområder.

1 runde på 1,5 - 2 km tager typisk 1½-2 timer for en familie på 4-5 personer og du kan tage så mange runder som du har lyst til.

Del denne side