Udstillinger, bedømmelser og opvisning 25. maj i Fjerritslev

Land og by mødes til dyrskue

Udstillinger, bedømmelser og opvisning 25. maj i Fjerritslev

Fjerritslev Dyrskue afholdes 25. maj

Fjerritslev Dyrskue er en af de få tilbageværende dyrskuer og en meget populær og velbesøgt event både blandt borgere og gæster. Hvert år lægger ca. 2500 gæster vejen forbi det populære dyrskue i Fjerritslev, og i år er der også arrangeret spændende oplevelser på programmet for hele familien.

Formand for Fjerritslev Dyrskue Jonna Bach, der driver en kvægejendom med jerseykøer i Kollerup tæt på Fjerritslev, har været tilknyttet dyrskuet i mange år. 

"Vi synes, at det er rigtig vigtigt at bevare dyrskuet. Det er en kommunikation imellem land og by, hvor byens borgere kan komme helt tæt på landbruget og få en forståelse for hvad vi laver, og hvor varerne kommer fra. Det er en relation, som vi bygger op og denne dag er dyrskuet et udstillingsvindue for landbruget, hvor vores børn også lærer om råvarerne og processen omkring varernes vej fra jord til bord".

fjerritslev dyrskue

Dyreudstilling og masser af maskiner

Ud over bedømmelser af alle dyrene og mønstringskonkurrencer for både kvæg, heste, får, geder, høns og kaniner, er der mulighed for at gå på opdagelse hos de mange udstillere på pladsen. Der vil sædvanen tro være stor maskinudstilling, men også mulighed for at få smagsprøver på forskellige lokale produkter.  

En af de store trækplastre på dagen er børnedyrskuet. Her har alle mulighed for at møde op med deres kæledyr og deltage i mønstringen. "Det er vildt populært", siger Jonna Bach. "Det er simpelthen stort for børnene og deres forældre, at få muligheden for at gå rundt i den store udstillerring med sit kæledyr, mens publikum kigger på. Det er der mange, der benytter sig af denne dag, og det er rigtig dejligt. Samtidig er der god mulighed for at kæle for de mange dyr. Små kalve, heste og kaniner. Det er også meget populært", fortæller Jonna Bach.

Du kan komme og se de mange søde kæledyr, som de lokale børn har gjort fint i stand til dagen. Traditionen tro bliver både dyr og bure pyntet med sløjfer, blomster og grene, så dyrene tager sig bedst muligt ud, når de bliver bedømt.

Fjerritslev Dyrskue - 26. maj

Er du til maskiner og store motorer, så bliver der masser at fornøje sig med på maskinudstillingen, da der bliver udstillet et bredt udsnit af maskiner - både mange nye maskiner, men også veteranmaskiner.

Udover de smukke dyr og imponerende maskiner, byder Fjerritslev Dyrskue også på opvisning med heste, en udstilling med hunde, sumobrydning med lokalpolitikere og så gæster Fjerritslev skoleorkester også pladsen igen i år.

Der vil også være masser af aktiviteter for de yngste gæster på skuet som fx ansigtsmaling, rideture og hestevognskørsel, pandekagebagning over bål, smedearbejde og meget mere.

Fjerritslev Dyrskue - 26. maj

Foto: Land og by hygger sig til Fjerritslev Dyrskue

Jonna Bach har været formand for Fjerritslev Dyrskue i 11 år, og tidligere var hendes mand formand for dyrskuet. "Så vi har været med til at arrangere det i rigtig mange år", fortæller hun. "Vi nyder denne dag. Det er jo en konkurrence, så vi har gjort noget ud af at klargøre dyrene, men det er samtidig rigtig sjovt og hyggeligt. Der er en rigtig god ånd på Fjerritslev Dyrskue. Det bakker vi op om, og sætter stor pris på".

 

Dyrskuet foregår lørdag den 25. maj fra kl. 9.00 - 16.30

 

> Program Fjerritslev Dyrskue 2019

 

Billetpris:
Voksne: 50 kr. 
Børn (5-12 år): 20 kr.

Aktiviteterne på pladsen er gratis at deltage i, når der er betalt entré.

 

Sted:

Festivalpladsen

v./Idrætcenter Jammerbugt

Brøndumvej, Fjerritslev 

 

> Find vej til Fjerritslev Dyrskue

Læs mere om Fjerritslev Dyrskue 

 

> Læs mere om Ferie i Jammerbugten

> Få flere nyheder fra Jammerbugten - Tilmeld nyhedsbrev

 

 

Del denne side