Fyrværkerishow, høstmarked, krible-krable, havhekseløb og kartoffeljagt

Efterårsferie i Blokhus

Fyrværkerishow, høstmarked, krible-krable, havhekseløb og kartoffeljagt

Efterårsfestival i Destination Blokhus

Hele efterårsugen fra den 12. - 20. oktober er der lagt op til et spændende program med masser af aktiviteter for familierne i badebyen Blokhus, når der inviteres til Efterårsfestival.

Hele ugen kan du deltage på en lang række af aktiviteter, der både henvender sig til børn og voksne.

Søndag den 12. oktober åbnes efterårsferien med besøg af Cirkus Charlie på Blokhus Torv, hvor de kommer og optræder, men også lærer børn og unge seje tricks og gøglerier.

Tusindvis af gæster samles på Blokhus strand mandag aften den 14. oktober kl. 21.15 for at overvære det smukke fyrværkerishow, som oplyser stranden og havet. 

Samme dag kan du lade dine smagsløg blive fortryllet, når der afholdes Høstmarked på Blokhus Torv fra kl. 11-16. Her kan du smage og købe ind af lækre nordjyske råvarer - blandt andet salt, pestoer, bolsjer, chokolade, mandler, marmelader, gin, øl, honning, kød, pølser og grønt.

Blokhus høstmarked efterårsferie

Mandag aften er der masser af liv i byens butikker, hvor der er mulighed for at gøre en ekstra god handel til Blokhus By Night. Her vil butikkerne holde åbent til kl. 21.00, og på torvet kan du nyde den hyggelige stemningsmusik.

Samme aften vil du have mulighed for at deltage i det populære Havhekseløb, som er et aftenløb, der afvikles i og omkring Blokhus. 

Efterårsugen står også i naturens tegn, hvor du kan deltage i flere guidede naturture. 

Der er også lagt op til masser af fiskefis, krible-krable og magisk ravjagt, når byen får besøg af den dynamiske duo Badass Biology. Destination Blokhus har indgået et samarbejde med de dygtige og engagerede gummistøvlebiologer Christoffer Lybæk Grønne og Karen Margrethe Risager Knudsen, som arbejder under kunstnernavnet Badass Biology. De tager alle interesserede børn i hånden, og viser dem sjove og finurlige sider af naturens store verden til en række arrangementer hele ugen.

Klitternes Hemmelighed guides af naturguiderne fra BadAss Biology både den 15. og 18. oktober fra kl. 12-13.30 og efterfølgende er der Krible Krable Dag i Blokhus Klitplantage kl. 14-15.30, hvor du sammen med de samme guider ser nærmere på det liv af insekter, pattedyr og fugle der er i skovens rige.  Om aftenen den 15. 16 og 17.  oktober kl. 18.30-20.00 kan du komme På Jagt Efter Havets Guld, som er rav-jagt med UV lygter, hvor du ved hjælp af det violette skær kan finde ravklumper i sandet og i vandkanten.

For de danseglade kan du slutte aftenen af med Børnedisco i vandlandet den 17. oktober i Blokhus Feriecenter

Torsdag formiddag den 17. oktober er der hyggelig byvandring i Blokhus for børn i alderen 3-10 år, når du kan kommme med Moster Meta på jagt efter Blokhus monstrene på de historiske lokationer rundt omkring i byen. Samme eftermiddag er der Fiskefis for børn i Fiskernes Hus på Blokhus Strand, hvor guiderne fra BadAss Biology vil hjælpe deltagerne med at skære en fisk op og se hvad, der gemmer sig indeni. 

efterårsferie blokhus

Du kan lege i krea-værkstedet med hækling og strikning, deltage i snapchatløb, anderæs, kartoffel- eller skattejagt. Du kan teste dine færdigheder i at lave din egen kryddersalt hos Blokhus salt, tage til børnedisko på Blokhus Feriecenter eller udarbejde spændende blodsugende vampyrflagermus i Museum for Papirkunst. 

Derudover vil der være spændende aktiviteter til Outdooruge hos Blokhus Klit Camping, hvor der hele ugen er fokus på udeliv med mulighed for at prøve Windbuggies, tage på tur med naturvejleder, skyde med nerf-guns eller opleve ægte efterårshygge omkring bålet og du kan besøge de Vilde Vikinger hos  Skultpurparken Blokhus

Også hos Fårup Sommerland er der lagt op til masser af spændende efterårsoplevelser. Her kickstartes efterårsugen den 12. oktober med stor Høstfest, hvor der er indbudt til masser af efterårsstemning og spændende familieaktiviteter. 

høstfest fårup sommerland
Forlystelserne, der har åbent hele efterårsugen (dog ikke Aquaparken), vil sikre fuld fart over feltet og hele Fårup Sommerland vil være pyntet op med guirlander, flag, halm, neg, halmlabyrinter, gamle landbrugsmaskiner og meget mere, så du kommer i den helt rigtige høststemning.

Har du lyst til at opleve naturen, der omgiver Blokhus, så vil der i løbet af ugen være mulighed for at deltage på guidede vandringer, løb og mountainbiketure. Som en afslutning kan du tage en forfriskende dukkert i havet sammen med morgenbadernetværket Søstjernene og nyde forkælelse med saunagus i Saunahytten eller varmtvandsbad hos Blokhus Feriecenter. 

Udover det populære Høstmarked byder efterårsugen også på Hune Kræmmermarked eller kunstmarkedet Kunst42 på Blokhus Torv, hvor der kan købes ind af keramik, glaskunst, drivtømmerkunst og håndlavede smykker. Hos keramiknissernes mor Etly Klarborg fejres der fødselsdag i butikken i Hune, hvor du kan betragte de populære nisser og måske også gøre de første juleindkøb. Der er også god mulighed for at gå på shopping hos Kalstrup Livsstilshus i centrum af Blokhus eller hos Kirkensgård Mode & Stil i Hune, og du kan afslutte dagen med en hyggelig efterårsmiddag på en af feriebyens mange restauranter.

Hele ugen summer det af gode efterårsoplevelser i Blokhus, og byen vil være smukt pyntet op i efterårsfarver, så du kan komme i den helt rigtige stemning.  

Du kan finde nærmere detaljer om alle aktiviteter i programmet for Efterårsfestival i Blokhus, som kan rekvireres på turistbureauet VisitJammerbugten i Blokhus. 

 


> Find flere aktiviteter til børnenes efterårsferie i Jammerbugten

 

> Læs mere om Efterårsferie i Jammerbugten

 

Del denne side