Blokhus hvalen er tilbage i Blokhus

Blokhus hvalen er tilbage

Blokhus hvalen er tilbage i Blokhus. Kom og mød den igen når den bliver udstillet i badebyen fra påske til og med 2. juni 2019 og igen fra 7. september til den 27. oktober 2019.
marts 11, 2019

Blokhus hvalen kommer hjem igen – Og endda 2 gange i år!

Efter et år i hvalens tegn, hvor det har vrimlet med sjældne havdyr i de nordjyske bredder, er det på tide, at finhvalen vender hjem til Blokhus igen. 2018 var et år som bød på 3 strandede hvaler i Nordjylland; først en sejhval, derefter en grindehval og til sidst en vågehval, som skyllede op på land i Blokhus. Den berømte finhval vil returnere i påsken d. 13. april, hvor den vil være at finde i den store glascontainer på Blokhus Torv.

Helt ekstraordinært kommer den 17 meter finhval tilbage to gange i år, da den både vil være udstillet på torvet i påsken og i efterårsferien.

På udvalgte tidspunkter vil der være guider på stedet til at formidle hvalens historie. 

Hvalguiderne byder publikum indenfor i hvalens mave og guider de besøgende igennem historien om den 17 meter lange finhval.

De vil være til stede på Blokhus Torv i alle weekender og helligdage samt hele påskeferien og efterårsferien.

blokhus hvalen udstilling

Hvalen vil i første omgang tilbringe tiden i Blokhus fra den 13. april til den 2. juni og igen fra den 7. september til den 27. oktober.

blokhus hvalen udstilling

 

Hvalen strandede i Blokhus i 2016

I februar måned 2016 var den 17 meter lange finhval et sandt tilløbsstykke, da den gjorde sin entre på Blokhus strand på en ellers helt fredelig vinterdag.

 

Se hele processen fra stranding til dessekering her:

> Læs også: Hval med hus flyttes til Blokhus

> Se video fra 2017: Blokhus hvalen flytter på Blokhus Torv

Finhvalen, der strandede ved Blokhus tirsdag d. 23. februar 2016, blev besøgt af tusindvis af nysgerrige borgere, og det var under stor mediebevågenhed, at hvalen blev opmålt, undersøgt og parteret. Med næsten lige så stor bevågenhed er det enorme skelet blevet samlet på Zoologisk Museum i København, hvor konservator Abdi Hedayat har stået for det spændende arbejde. Siden d. 15. oktober 2016 har det været muligt at se skelettet af det enorme dyr udstillet på Nordsøen Oceanarium i Hirtshals.

Men fra den 13. april 2019 og frem til  2. juni  2019 og igen fra den 7. september til den 27. oktober vil skelettet af finhvalen være tilbage i Blokhus, hvor det vil kunne ses og opleves i glascontaineren på Torvet i Blokhus.


Hvalen fik en sang i 2017

Der er desuden blevet produceret en Hvalsang. Musikken er leveret af Erik Brükman. Hør den ved hvalen på Torvet i Blokhus.

 

Besøg hvalen hos Nordsøen Ocenarium i Hirtshals

Efter 2. juni og til den 6. september 2019 vil hvalen være udstillet i Nordsøen Oceanarium, Her kan du også besøge ”Hvalforskerhytten”, hvor der er mulighed for at udforske hvalforskerens spændende verden. Du kan se, hvordan der arbejdes med de dyr, som for det meste er skjult for os, og du får indblik i hvilket udstyr forskerne bruger for at lokalisere og lære mere om havets kæmper. Gæsterne kan også se skeletter fra flere hvalarter.

 

> Læs mere om den nye udstilling Nordsøen Jægere og aktiviteter for 2019 hos Nordsøen Ocenarium

 

Del denne side

FAKTA OM FINHVALEN
  • Finhvalen er det næststørste dyr på Jorden
  • Finhvalen findes i alle verdenshave og er almindelig i Nordatlanten.
  • Den er en at de hurtigste hvaler og svømmer op til 32 km/t og nogle helt op til 40 km/t.
  • De træffes af og til i Skagerrak og indre danske farvande. 
  • Den kan blive op til 24 meter lang og veje op til 90 ton, så det strandede eksemplar var en ikke helt udvokset han.
  • Tidligere blev den kaldt sildehval, da dens føde består af sild og brisling.
  • Skelettet vejer over 2 ton og måler 17,4 m. Kraniet er 4 m langt og vejer 400 kg
Påske og forår i Jammerbugten

Påske i Jammerbugten 2019

Inspiration til en spændende påskeferie