Søndag 26. august 2018

Blokhus Fly-In

Søndag 26. august 2018

Blokhus Fly-In søndag 26. august 2018

Højtflyvende oplevelser til Blokhus Fly-in  

Søndag d. 26. august fyldes luften over Blokhus med alt fra propelfly, gyrokoptere, veteranfly og hjemmebyggede fly. Der er underholdning for hele familien, når Blokhus Fly-in 2018 afvikles på Blokhus Strand for tredje gang. 

Her vil de 20 vidt forskellige fly lægge an til landing på stranden - helt tæt på vandkanten. Og det kan du overvære på tæt hold - enten fra en udkigspost i klitterne eller ved at tage plads på stranden tæt på landingsbanen.

blokhus fly-in

Blokhus Fly-in får international besøg

Blokhus Fly-in er mere populært end nogensinde! Piloter fra hele Danmark nærmest tigger om at få lov til at lande på stranden i Blokhus, og i år har arbejdsgruppen bag Fly-in tilmed fået henvendelser fra tyske piloter. De eftertragtede pladser har derfor også været afsat længe, af piloter som har masser af erfaring i luften. Blokhus får besøg af intet mindre end 20 piloter, som alle er meget begejstrede over at have fået muligheden for at deltage 

blokhus fly-in

Mærk suset

Blokhus Fly-in 2018 indledes, når ti faldskærmsudspringere fra Nordjysk Faldskærmsklub i 4 kilometers højde springer ud for at give publikum et fantastisk show i luften og med stor præcision lande på stranden. På turen ned udfører springerne blandt andet disciplinerne formation og præcision med en nedfart på 200 km/t. Som noget nyt i år, vil springerne også udføre en spektakulær disciplin kaldet CRW, hvor tre springere sætter deres skærme sammen i luften og svæver rundt i denne særlige opstilling.

Blokhus Fly in

Udstillinger på stranden

I tidsrummet mellem 11.00 og 16.30 vil stranden være fyldt af stadeholdere, som har medbragt alt mellem himmel og jord, der har en relation til luften. Der vil blandt andet være besøg fra Forsvarets Air Transport Wing Aalborg, hvor der er mulighed for at få et indblik i forskellige effekter fra hverdagen i Air Transport Wing Aalborg. 

Når piloterne har landet deres fly på landingsbanen, er der Meet & Greet, hvor publikum kan komme helt tæt på flyene og få en snak med piloterne.

Du kan også læse mere og se en præsentation af de forskellige piloter og deres fly i Blokhus Fly-In programmet

Omkring kl. 15.45 gør piloterne sig klar til takeoff, hvor de én efter én atter vil sætte kursen mod de højere luftlag og sige farvel og tak for denne gang.

OBS!!

Vejrforholdene er naturligvis den helt afgørende faktor for afviklingen af Fly-In. Vind på mere end 5m/sek kan gøre det yderst svært at lande på stranden og der tages derfor forbehold for aflysning af arrangementet. 

 

> Få nyhederne direkte i din mailboks - tilmeld her

Del denne side

Program

 

11.00 - 16.30 Udstilling på stranden  

12.30 Faldskærmsudspring

13.00 Fly lander på stranden

14.00 Velkomsttale

14.30 Meet & Greet – se flyene tæt på og tal med piloterne

15.45 Publikum forlader landingsområdet

16.00 Takeoff

16.30 Tak for i år

Vi ses til Blokhus Fly-In i 2019 !

Læs mere om piloterne og deres fly i Blokhus Fly-In program