Rundvisning i Apotekersamlingen

 

I næsten 350 år blev der drevet apotek i de enestående omgivelser i Jens Bangs Stenhus, og den dag i dag gemmer loftet i det imponerende hus på en sand skatkiste af anekdoter og apotekergenstande.

Helt tilbage fra 1665 og frem til 2013 var der apotek i stueetagen, og gennem årene har apotekerne sat krukker og møbler, udgået medicin og gamle apparater op på loftet – ganske som enhver anden familie, der lige skal have ryddet ting af vejen. Udvalgte lørdage henover sommeren inviterer Nordjyllands Historiske Museum til rundvisning blandt de mange genstande, som blandt andet rummer mirakelkure for lidelser som skørbug, hysteri og rygsmerter.

I Apotekersamlingen vises du rundt blandt mere end 2.000 forskellige slags medicin fra Aalborgs ikoniske Svaneapotek, og samlingen er fyldt med mange forunderlige og sære miksturer og salver. Under rundvisningen fortælles der blandt andet om verdens mest berømte lægemiddel, theriaken, og hvordan man kurerede dårlig ryg med hjorteblod, hval-olie og øl.

Apotekter S.C. Strøybergs Fond til Bevarelse af Jens Bangs Stenhus og Nordjyllands Historiske Museum har i tæt samarbejder foretaget en gennemgribende renovering af apotekerloftet, så samlingen i dag fremstår under de bedste betingelser.

Den enestående samling, som takket være apoteker Sigurd Carl Strøyberg er en af de største apotekersamlinger i Nordeuropa, kan kun tilgås i forbindelse med rundvisning.

Da apotekerloftet ikke er opvarmet, anbefaler vi en varm trøje, når man skal på rundvisning.

 

Der er rundvisninger i Apotekersamlingen følgende datoer:

 

Lørdag 27. april kl. 13.00-14.00 - UDSOLGT

Lørdag 11. maj  kl. 13.00-14.00 - UDSOLGT

Lørdag 18. maj  kl. 13.00-14.00  - UDSOLGT

Lørdag  8.  juni  kl. 13.00-14.00 - UDSOLGT

Lørdag  22.  juni  kl. 13.00-14.00

Lørdag  6.  juli  kl. 13.00-14.00

Lørdag  20.  juli  kl. 13.00-14.00

Lørdag  3.  august  kl. 13.00-14.00
 

Varighed:

Ca. 1 time

Billetpriser:
85 kr. inkl. 10 kr. i online administrationsgebyr.

Mødested:
Indgangen ved Jens Bangs Stenhus, Østerågade 9, 9000 Aalborg.

Billetter:
Du kan købe billet ved at vælge dato i kalenderen her til højre. (På mobil i kalenderen herunder). 
Du kan også købe billet på Aalborg Historiske Museum, Algade 48.
Der sælges ikke billetter ved indgangen, og museet forbeholder sig ret til at afvise gæster, der ikke har gyldig billet.

Bemærk venligst: 
Adgang til Apotekersamlingen foregår via trappe til 4. sal.
Der er ingen elevator eller anden adgangsvej egnet for barnevogne eller kørestole.
Købte billetter refunderes ikke.

 

Booking

Rundvisning i Apotekersamlingen

Tryk på et tidspunkt herover.
Antal 75,00 DKK
Pris total 0,00 DKK
Samson Travel er teknisk rejsearrangør og medlem af Rejsegarantifonden – nr. 1999 Samson Travel A/S, Havnepladsen 5A, 9900 Frederikshavn, CVR: 31 37 36 62

Apotekersamlingen i Jens Bangs Stenhus

Helt oppe under loftet i Jens Bangs Stenhus gemmer sig en sand skatkiste af historier og genstande. Fra 1665 og helt frem til 2013 har der været apotek i stueetagen i det imponerende stenhus, og gennem årene har apotekerne sat krukker og møbler, udgået medicin og gamle apparater op på loftet. Den enestående samling kan kun tilgås på udvalgte dage i forbindelse med rundvisning.
Kontakt
Apotekersamlingen i Jens Bangs Stenhus
Østerågade 9
9000 Aalborg
Tel. +45 9931 7400
Email: historiskmuseum@aalborg.dk
nordmus.dk
Åbningstider
Se hjemmesiden for åbningstider