Rundvisning Aalborg Historiske Museum

 

Den tredje lørdag i hver måned, samt alle lørdage i juli måned, kan du tage med på en guidet tur på Aalborg Historiske Museum. Her kan du høre flere forskellige historier fra Aalborgs fascinerende historie, der strækker sig over 1200 år.

Du kan blandt andet møde Sønderholmdamen. Hun er en cirka 40-årig kvinde fra 400 årenes Nordjylland (jernalderen), hvis grav kan ses på museet. Du kan også høre om den omfattende udgravning af et gavlhus fra middelalderen midt i Aalborg, som afslørede en del af byens tidligste historie. Du kommer også på et besøg i Aalborgstuen fra 1602, som er Danmarks bedst bevarede renæssancestue.

På den guidede tur på museet får du også anekdoter fra livet på fabriksgulvet i byens mange kendte industrivirksomheder fra dengang, hvor Aalborg var kendt som ”byen med de rygende skorstene” - lige fra Spritten og Eternitten til C. W. Obels Tobaksfabrik.

Endelig kommer du en tur tilbage til Aalborg under besættelsen 1940-1945, hvor hverdagen pludseligt ændrede sig markant i kraft af den tyske besættelsesmagts tilstedeværelse i byen.

Varighed:

Ca. 1 time

Mødested:

Aalborg Historiske Museum, Algade 48, 9000 Aalborg.

Billetpris:
Pris 40 kr. + 10 kr. i online administrationsgebyr.

Billetter:
Du kan købe billetter ved at vælge dato i kalenderen til højre. (På mobil i kalenderen herunder).
Du kan også købe billetter på Aalborg Historiske Museum, Algade 48, 9000 Aalborg, frem til selve rundvisningen. Såfremt der er ledige billetter.

Bemærk:

Rundvisningen er tilrettelagt for personer over 15 år.
Både børn og voksende skal købe billet til rundvisningen.
Rundviseren forbeholder sig ret til at afvise gæster, der ikke har gyldig billet.
Købte billetter refunderes ikke.

 

 

Booking

Rundvisning Aalborg Historiske Museum

Tryk på et tidspunkt herover.
Antal 40,00 DKK
Pris total 0,00 DKK
Samson Travel er teknisk rejsearrangør og medlem af Rejsegarantifonden – nr. 1999 Samson Travel A/S, Havnepladsen 5A, 9900 Frederikshavn, CVR: 31 37 36 62

Aalborg Historiske Museum

Aalborg Historiske Museum fortæller købstadens og egnens historie fra de sidste 1000 år. En særlig seværdighed er Aalborgstuen fra 1602, der utvivlsomt er landets bedst bevarede borgerlige interiør fra renæssancen. Til de alsidige faste udstillinger hører også en stor samling af lokalt fremstillet sølvtøj og glas. Året igennem er der skiftende særudstillinger, fortrinsvis med genstande fra museets egne magasiner.
Aalborg Historiske Museum
Algade 48
9000 Aalborg
Tel. +45 9931 7400
Email: historiskmuseum@aalborg.dk
Web: www.nordmus.dk