Levendegøre på Bratskov i Brovst
Levendegøre på Bratskov i Brovst

Brovst

Brovst har flere gode forretninger i handelsgaden Jernbanegade. Gå heller ikke glip af den smukke, gamle herregård Bratskov.

Herregård og "egen" kage

Herregården Bratskov

På Fredensdal 8 i Brovst finder du den idylliske herregård Bratskov. Herregården huser bl.a. en gammel skolestue, en gammel smedje og et skomagerværksted - hver sommer bringes det hele til live ved ugentlige levendegørelser. I hovedbygningen fremstår Riddersalen smukt, og her vælger mange at blive borgerligt viet. Nedenfor herregården kan man gå en tur i den flotte park. Hver måned året rundt kan du opleve en ny spændende kunstudstilling på herregården Bratskov. Du kan bl.a. se smykker, keramik, malerier, skulptur, glas eller fotos. Gratis entré. 

Hver torsdag i skolernes sommerferie summer Bratskov af liv som i gamle dage, når den gamle herregård levendegøres. Oplev bl.a. hestevognskørsel, rebslagning, smeden, heksen og spille-mandsmusik. Hver uge byder på nye arrangementer.

Læs mere om herregården Bratskov

Drømmekage fra Brovst - hvor stammer den fra?

Oprindelig stammer Drømmekagen fra Hjallerup - hvor Jytte Andersens (bosiddende i Brovst) besøgte hendes mormor på hendes gård - Østergård. Her serverede mormor altid Drømmekage - oprindelig betegnet som Østergårdkagen.

Kagen var på den tid ret besværlig at lave på datidens komfurere, fordi fyldet til kagen skulle opvarmes over damp.

Drømmekagen vinder konkurrence og bliver kendt

Jytte Andersen hjalp gerne sin mormor med at bage Drømmekagen. Og derfor kom de sammen på at deltage i et husmoderarrangement i Brovst i 1960. Her boede nemlig Jytte Andersen sammen med sin familie. Til arrangementet havde Jytte Andersen bagt "mormors drømmekage". I husmoderarrangementet deltog også AMO's bagekonsulent Knud Brorsen, som også fik smag for kagen.

Drømmekagen vandt efterfølgende en opskrifts-konkurrence afholdt af AMO.

Flere får smag for Drømmekagen

For at andre også kunne få glæde af kagen blev opskriften skrevet ned på opskriftsløsblade fra AMO under navnet ”Drømmekagen fra Brovst”. Siden da har kagen bredt sig og blevet en af de mest elskede kager i Danmark. Du kan købe AMO Drømmekagen fra Brovst i de fleste dagligvarer butikker.

Del denne side

Gå ikke glip af

Fosdalen og Langdalen

Harmonikamuseet

Jægerum Søpark

Bratbjergsøerne - et Tankested

Herregården Bratskov - et Kulturmiljø

Drømmekagen fra Brovst

Speedwayløb i Brovst

Brovst som handelsby

Flere steder i Brovst har du mulighed for at gøre en god handel i en af byens forretninger.
Læs mere om handelsbyen her