Tyske sclagere, skummende fadøl og lederhosen

Prost! Oktoberfesten bliver den største nogensinde

Øl i literkrus, tyske sclagere og sweinehaxn. Der er lagt ekstra kræfter i at skabe den største oktoberfest nogensinde i Blokhus i år.

Den 14. oktober omdannes Blokhus Torv til en kæmpe stor folkefest med tyrolermusik, udklædte herrer i lederhosen og kvinder i farverige kjoler - også kaldet dirndl.

Erhvervsforeningen i Blokhus og VisitJammerbugten har indgået et samarbejde med Restaurant Futten om at skabe den store fest, som gerne skal overgå tidligere oktoberfester i Blokhus.

"Jeg har boet i Tyskland i 14 år og blev meget inspireret af den hyggelige stemning, som spreder sig, når folk får lov til at klæde sig ud og feste med hinanden, siger indehaver på Restaurant Futten Thomas Othegraven. Det synes jeg også skulle afprøves i Blokhus, så derfor har der været afholdt oktoberfest i gården på Futten de seneste 7 år. I år har jeg indgået et samarbejde med Erhvervsforeningen Destination Blokhus og VisitJammerbugten, så festen er flyttet til Blokhus Torv i et opvarmet telt. Vi håber nu på, at endnu flere vil være med, så vi kan overgå alle oktoberfester, der hidtil er set i Blokhus".  

Oktoberfesten stammer oprindeligt fra München i Tyskland

Oktoberfesten så første gang dagens lys i 1810 på Theresienwiese i München og besøges nu årligt af flere end 6 millioner mennesker. Festen opstod, da der skulles fejres bryllup imellem kronprins Ludwig og prinsesse Therese den 12. oktober 1810. Brylluppet medførte blandt andet et stort hestevæddeløb foran Münchens bymur den 17. oktober 1810, og til glæde for byens befolkning blev det besluttet, at et sådant hestevæddeløb skulle finde sted hvert år på samme tid og dermed var traditionen til Oktoberfest grundlagt. De første år fik Oktoberfest overvejende en sportslig karakter, da kronprins Ludwig interesserede sig meget for det antikke Grækenland og derfor valgte at holde en fest i stil med de antikke olympiske lege. Allerede tilbage i slutningen af det 19. århundrede udviklede festen sig til den nu verdenskendte Oktoberfest. I 2016 fejrede Oktoberfesten 200 års jubilæum selvom det kun er 183. gang at den fejres. Det skyldes, at Oktoberfesten blandt andet har været aflyst pga. de to verdenskrige og koleraepidemi. (Kilde: Wikipidia)

 

Tyrolermusik og sweinehaxn

I teltet vil det flyde med kolde, skummende fadøl og tyske sclagere. Menuen er sweinehaxn (braiseret svineskank), tyske brasede kartofler og øl-sauce samt Jägermeister shots i lange baner. Musikken er naturligvis tyrolermusik, leveret af et 9 mands orkester "Tyrolerfest-bandet"samt discjockey Tom Dooley. Til dem, der har købt billet er der tilmed inkluderet gratis bustransport til og fra Aalborg. 

"Vi håber, at der er rigtig mange, der vil være med til at lave en god oktoberfest, og det er naturligvis frivilligt om man møder op udklædt, understreger Thomas Othegraven fra Restaurant Futten.

 

> Køb din billet til Oktoberfest i Blokhus her

> Mere info om efterårsferie i Jammerbugten

Del denne side