Feriecenter Slettestrand åbner havbadehuset

januar 11, 2018

I marts 2018 slår Feriecenter Slettestrand dørene op for et helt nyt, stort varmtvandsbassin, 'Havbadehuset'! Projektet har været i støbeskeen i mange år og byggeriet startede i foråret 2017.

Bassinet bliver anlagt i en bygning, hvor Feriecenter Slettestrand tidligere havde multibane. 

Varmtvandsbassinet bliver at finde i en selvstændig bygning med udsigt til klitterne, Vesterhavet og bådebyggeriet i Slettestrand. Der er fuld tilgængelighed til bygningen og bassinnet også selvom man sidder i kørestol. Derudover er der stor fælles sauna med fantastisk udsigt, behandlerrum og familieomklædningsrum.

"Vi glæder os utroligt meget til at kunne tilbyde både overnattende gæster og folk fra lokalsamfundet helt fantastiske muligheder for at hoppe i det dejligt varme vand og nyde udsigten og roen fra saunaen, uanset den enkeltes funktionsniveau. Det betyder meget for os, og det ser vi frem til", siger Kristian Skjødt, direktør på Feriecenter Slettestrand. 

Del denne side