Til forsiden
Vandlande i Jammerbugten

Trænger du til et alternativ til Vesterhavets friske bølger, kan du besøge et af Jammerbugtens fire indendørs vandlande eller to af de udendørs. Her kan unger og forældre boltre sig på vandrutchebanerne i timevis eller snuppe en længere svømmetur i et af bassinerne.
Her er masser af sjov for hele familien.

Badeland i Jammerbugten
Badeland i Jammerbugten

Klim Strand Camping

I den vestlige del af Jammerbugten finder du den femstjernede Klim Strand Camping og et helt nyopført vandland inspireret af den omkringliggende natur. Her kan du suse ned af rutsjebanen opbygget omkring Bulbjerg, svømme i svømmehallen eller nyde lidt forkælelse i wellness-afdelingen.
Helårsåbent.


 

Rødhus Klit Feriecenter

Besøg vandlandet i Rødhus Klit Feriecenter og tag en tur i boblebadet, børnebassinet eller den lange vandrutsjebane.
Her er vandet altid 28 grader og fra en liggestol er der udsigt til naturens rå klitter - det er et eldorado for badegæster i alle aldre. Har er plads til hele familien.
Badelandet er åbent feb t.o.m. okt. 


Danland Feriecenter Nordsøen

I hjertet af Blokhus, lige bag første klitrække og ved en af danmarks bedste sandstrand ligger dette dejlige subtropiske vandland - Feriecenter Nordsøen
Her kan du boltre dig i bølgerne, uanset hvad vejrguderne byder på. Mærk suset på den store vandrutchebane, tag nogle baner i motionsbassinet,  slap af i spa-poolen eller forkæl dig selv med en wellness-behandling.
Helårsåbent.
Faarup Sommerlands vandland
Jambo Feriepark vandland

Fårup Sommerland

Tæt ved Blokhus - i Fårup Sommerland - finder du en kæmpe udendørs aquapark. Her kan du suse ned af Surf Hill, drøne om kap i Wild River og blive rundtosset i Vandcyklonen. Prøv kæmpe- bølger i det 1200 m2 store, opvarmede bølgebassin. Her kan børnene også lege trygt og sikkert på lavt vand i den seperate, opvarmede børneafdeling med badedyr, vandkanoner, børne-vand-rutche-baner og sjove ”paddehatte-vandfald”. Aquapark åbent jun.-sep.


Jambo Feriepark

I den nordlige ende af Jammerbugten - kun få kilometer fra Saltum og Blokhus - ligger Jambo Feriepark - en af europas bedste campingpladser. Her er udendørs badeland til de vildeste vandhunde, de allermindste delfiner eller de almindelige svømmere med vandrutchebaner, varme spabade eller særskilt børneafdeling.
Åbent mar.-okt.

Jetsmark Idrætscenter

I Pandrup er der mulighed for at udfolde dig i endnu et vandland. Idrætscenteret har 3 bassiner. Snup en tradtionel svømmetur i det ene bassin eller lad dig forkæle i varmtvandsbassinet på 34 grader, hvor der tilmed er spa og massagedyser. For børnene er der særskilt bassin - altid 34 grader og fornøjelig rutsjebane til mange timers sjov. Hele svømmehallen er meget handicapvenlig.
Helårsåbent.
VISITJAMMERBUGTEN Strandvejen 5B 9492 Blokhus Tlf. +45 72 57 89 70 Fax: +45 72 57 89 79 KONTAKT