Til forsiden
Han Herred Havbåde - et stykke gammel kystkultur

I Slettestrand er en flok ildsjæle i færd med at genskabe de nordvestjyske fiskeres traditionelle havbåde. Foreløbigt er 1 havbåd blevet søsat, og restaureringen af 3 andre er åben for besøgende.

Elbo med mast - fotograf: Han Herred Havbåde
Søsætning af Elbo - fotograf: Han Herred Havbåde
Ildsjælene i foreningen Han Herred Havbåde arbejder for at forhindre, at Danmarks sidste store kystlandingspladser og de tilhørende klinkbyggede havbåde forsvinder. 4 gamle havbåde fra perioden 1900-1960’erne er blevet reddet fra ophugning. Besøgende kan følge med i restaureringen og nybygningen af havbådene, som foretages af en professionel bådebygger i et åbent værksted på redningsstationen i Slettestrand. Havbåden "Elbo" har allerede været på havet flere gange. Båden egner sig særligt til sejllads på havet med sejl samt til deltagelse i stævner.
Han Herred Havbåde har til hensigt at samle en hel flåde af havbåde, som skal danne basis for et fremtidigt kystkulturcenter. Bådene skal anvendes til tursejlads, fritids- og lystfiskeri, dykning og undervisning til glæde for bl.a. turister. Projektet sikrer og videreudvikler også bådebyggerkunst og navigationskunst til gavn for fiskerne.

Nærmere info: www.havbaade.dk
Åbningstid t.o.m. 14. august 2011: Hver dag fra kl. 10.00-16.00.
VISITJAMMERBUGTEN Strandvejen 5B 9492 Blokhus Tlf. +45 72 57 89 70 Fax: +45 72 57 89 79 KONTAKT