|
|
|
|
Uldfestival i Saltum Enhver by har noget at være stolt af. I Saltum er der højt til loftet, kort afstand til vand og skov, og en enestående natur, hvor klitter og marker afgræsses af får. Og specielt fårene har været en katalysator for Uldfestivalen i Saltum.
Saltum Strand
I Jammerbugten mellem Blokhus og Løkken ligger ferieområdet Saltum. Området rummer enestående natur og et fantastisk strandområde. Ca. 4 km fra strandområdet ligger selve byen, som har et velassorteret supermarked, slagterbutik, bageri m.m.
Nols sø
Nols sø er et rekreativt naturområde med mulighed for vandreture i det dejlige skovområde. Har du fisketegn, er mulighederne også store. Ta' hjemmesmurt madpakke med og nyd et par dejlige timer i grønne omgivelser.
Saltum Egnssamling & Multihus
Egnssamlingen er et lokalhistorisk arkiv og museum, der belyser Sydvestvendsyssels natur- og kulturhistorie fra oldtid til nutid incl. det første blå flag, der vajede ved den rene strand i Saltum. I Multihuset findes bl.a. arbejdende værksteder, hvor Træfpunkt Blokhus hver sommer arrangerer aktiviteter.
|
|
Marken er mejet, og kornet er høstet...
skov, strand og vand - men også landbruget kendetegner byen
Saltum - en hyggelig landsby
Kreativiteten blomstrer i Saltum. Har du interesse for kunst? Ja, så er Saltum bestemt et besøg værd. Langs hovedgaden finder du flere forskellige gallerier, men også antik, keramik, smykke -og glaskunst.
Bindestuen i Saltum Bindestuen i Saltum - en livsstilsbutik, kendetegnet ved kvalitet og design. Her sælger Inger og Dorte bl.a. færøsk uld i topdesign, garn fra anerkendte mærker samt klassisk tøj i hør, uld og bomuld. Kig forbi Bindestuen og bliv inspireret i en hjemlig og autentisk atmosfære.
|
|
Lille Norge
Lille Norge er beliggende i et af Jammerbugtens smukkeste naturområder - Et dejlig kuperet terræn ved hav og plantage. Området er kendetegnet ved de uberørte klitbakker der om sommeren er prydet med røde og hvide hybenroser. - Nyd den imponerende udsigt!
Uldfestival i Saltum Bindestuen er ligeledes initiativ-tagerne bag Uldfestivalen i Saltum - Danmarks største. Ovenstående billede fra Uldfestivalen viser, hvorledes fårene klippes. I 2011 afholdes festivalen i weekenden den 14.-15. maj.
|
|
|
|
|
|