|
|
|
|
Herregården Bratskov fra 1307 Historie og fakta
Kulturhus, der favner bredt Herregården Bratskov bruges i dag af mange foreninger. Men også borgere bosiddende i Jammerbugt Kommune har mulighed for at leje herregården til festlige lejligheder. Flere gange er der afholdt koncerter i den tilhørende park. Men også kunstudstillinger og arbejdende værksteder kan du finde på Bratskov. Ligesom herregården også ofte bruges til borgerlige vielser. Der er gratis adgang.
|
Jammerbugt Kommune ejer Bratskov:
Brovst Kommune – nu Jammerbugt Kommune købte i 1976 herregården af Erik Brüel med den hensigt at sikre ejendommen til brug for kommunens borgere og gæster. Købspris kun 600.000,- kr. I de følgende år gennemførtes et større restaureringsarbejde. I 1979 stod herregården klar til indvielse. Igen i 2003 måtte herregården restaureres. Der kom nyt tag på bygningerne, og der blev malet og kalket.
Skiftende ejereDe skiftende ejere satte hver deres præg på Bratskov. De høje gavle er fjernet og erstattet af valmede gavle. Murerne er forhøjede, og i 1650’erne byggede oberst Franz Rantzau det firkantede trappetårn. Ole Tønder Lange afvandede store områder omkring Bratskov i sin ejerperioden fra 1784 – 1808. Jens Nielsen Rotfeld opførte i 1550 hovedbygningen. Men også Grabow er på listen over ejere af Bratskov.
|
Sagnet om jomfru Katrine og hendes elskere… På 1. sal er der i den ene ende 2 døre. Den ene fører ned til parken, den anden ind i et skab. I gammel tid førte skabsdøren dog ind til en blind skakt ned til kælderen. Katrine boede på Bratskov og blev tilbedt for sit smukke ydre. Hendes mange tilbedere og elskere kom på besøg i løbet af natten, og med de 2 døre var det meget praktisk. Var de fine elskere, fik de lov at benytte trappen ned til parken, hvis ikke, blev det døren til skakten. På grund af det liv, som Katrine førte, siges det, at hun går igen. Men dette sker kun, når en ung mand sover på herregården. Hun går hen til den sovende mand og ånder ham i ansigtet, så han bliver kold som is. Først når solen igen står op, får manden sin ”normale” temperatur igen. Se det var en rigtig historie…
FAKTA: Bratskov er en typisk nordjysk herregård. Hovedbygningen er bygget i 1550 i to etager, og de to bindingsværkssidefløje er ca. 200 år yngre. Hele bygningsanlægget er opført på et voldsted med omgivende voldgrave på 3 af siderne. Ruminddelingen er stort set ført tilbage til det først kendte Bratskov. Bratskov kan ses i turistbureauets åbningstid. For rundvisning kontakt Jammerbugt Turistbureau/ Brovst.
Brovst - en ø i AtlantenStenaldersamlingen - en ø i Atlanten finder du i nordfløjen på Herregården Bratskov. Udstillingen omhandler bopladsen, der er fundet ved Brovst - en af de ældste i Danmark. Lisbeth Imer har udarbejdet udstillingen. Der er gratis adgang og åbent i turistbureauets åbningstid.
|
|
|
|
|